23948sdkhjf
Del siden
Sælges

Safe-R-Line: Professionel vejmarkering giver dine veje et kvalitetsstempel

Udløber
3. maj 2026
Stand
Ny

Termoplast, maling eller tape bliver i dag benyttet til vejmarkering, kørebaneafmærkning, cykelstier, nudging på gågader, opstribning i skolegårde og andre markeringer, afmærkning og opstribning i hele Danmark. Som en af Danmarks største aktører inden for vejmarkering er vi specialister i både termoplast, maling og tape, og vi råder over specialiseret udstyr til udlægning af alle former for vejmarkering.
 
Termoplast – den holdbare vejmarkering

Termoplast er den afstribningsform, der oftest anvendes i Danmark. En af de primære årsager er, at termoplasten har en god holdbarhed og slidstyrke, hvilket giver vejmarkeringen en lang levetid. 

Med termoplast opnås en god refleksion, og friktionen kan tilpasses efter behov. 

Termoplast kan benyttes til mange formål og til projekter af varierende størrelse. Fx kan termoplast benyttes på alt lige fra mindre parkeringspladser og legepladser til større motorvejsprojekter.

Saferoad Services samarbejder med verdens førende leverandører af termoplast. Det betyder, at vi udover at levere de gængse termoplastprodukter også har mulighed for at tilbyde specialudviklede produkter eller løse andre udfordringer med hensyn til materialevalg m.v.

Maling – den billige vejmarkering

Maling benyttes inden- og udendørs som permanent afstribning på veje, der kun er udsat for et minimum af slid. Maling kan også benyttes på meget gamle belægninger med begrænset restlevetid, da det er en billig måde at vedligeholde vejmarkeringen på. Ved markering på beton- og flisebelægninger er maling også ofte det oplagte valg.
 
Herudover er maling ofte benyttet ved midlertidig afstribning og sikkerhedsmarkering, hvor der kort tid efter skal lægges asfaltslidlag ovenpå. Det tynde lag maling har nemlig ikke betydning for slidlaget og skal derfor ikke fjernes først.

I P-kældre, lagerbygninger og andre steder med truckkørsel er maling desuden ofte det foretrukne materiale til afmærkning og opstribning. Det skyldes, at termoplast lægges i en højde på 2-3 mm, hvilket skaber dårlige arbejdsforhold for kørsel med trucks uden støddæmpere.

Tape – den midlertidige vejmarkering

Tape benyttes ofte som midlertidig afstribning for at skåne belægningen mest muligt, da tapen kan fjernes uden at efterlade spor af nogen art. Indendørs benyttes tape på belægninger, hvor afstribning med termoplast eller maling ikke er hensigtsmæssig. Det kan for eksempel være på grund af følsomt underlag, der ikke kan tåle den varme termoplast, eller fordi underlaget har så lukket en overflade, at almindelig vejstribemaling ikke kan binde. 

Fræsning

Saferoad Services råder også over egen fræserafdeling, der klarer alle traditionelle fræseropgaver som fladefræsning, bassinfræsning, rilleskæring, tilslutningsfræsning og selvfølgelig demarkering af kørebaneafmærkning.

Saferoad Services A/S
Tigervej 12-14
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994896
P nummer: 1010287061

Kontaktperson

JD
Johnny Damm
jod@eurostar.as

Send til en kollega

0.078