23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Manglende viden om kørebaneafmærkning koster dyrt

En postdoc rapport finansieret af Sikre Veje, Asfaltindustrien og DTU påviser nu den klare sammenhæng mellem vejenes forhold og trafiksikkerhed.

Rapportens konklusioner åbner dog op for endnu flere undersøgelser, der kan spare samfundet milliarder af kroner: Flere og bedre data om kørebaneafmærkningen.

”Vi læser rapportens konklusioner med stor interesse, men hæfter os især ved den manglende data om kørebaneafmærkningen. Det er skræmmende, at ingen kommunale myndigheder har viden om den faktuelle tilstand på deres kørebaneafmærkning. Klager over dårlig synlighed af kørebaneafmærkningen er netop et resultat af den manglende data,” siger Jesper Wraae-Bess, der er administrerende direktør hos Eurostar.

Forbedring og jævnlig registrering af kørebaneafmærkning kan spare milliarder

Vejdata blev fundet relevante at inddrage i analysen til rapporten, men der mangler informationer om vejenes udstyr som eksempelvis vejstribernes tilstand og information om skiltning og belysning.

”Den manglende data kan betyde, at de danske kommuner risikerer at købe forkert og for dyrt ind. Alt for ofte ser vi, hvordan æbler og pærer blandes sammen på grund af manglende faktuel viden om kørebaneafmærkning. Det er til skade for indkøber, tilbudsgiver og de danske bilisters sikkerhed,” siger Jesper Wraae-Bess.

Trafikulykker kan have fatale konsekvenser for de involverede, men er også dyre for samfundet. En enkelt trafikulykke koster i gennemsnit 2,8 millioner, hvilket svarer til omkring 30 milliarder årligt. Til sammenligning bruger kommunerne otte-ni milliarder om året på at bygge og vedligeholde veje. Det fremgår af Asfaltindustriens netop udsendte pressemeddelelse.

De samfundsmæssige omkostninger ved trafikulykker overstiger dermed langt kommunernes udgifter til vedligeholdelse af veje. Der kan dog være milliarder at spare, hvis kommunernes ressourcer også bruges til at øge trafiksikkerheden.

”Vejdirektoratet har siden 2016 haft certificeringsstrækninger, hvor materialer til kørebaneafmærkning kan godkendes til udlægning på de danske veje. Benytter man sig af certificerede materialer, tager man et stort skridt i den rigtige retning. Kørebaneafmærkningens tilstand skal dog registreres jævnligt afhængig af trafikmængden,” siger Jesper Wraae-Bess og fortsætter:

”Kan man blot undgå én ulykke om året i en enkelt kommune, vil omkostningerne til kørebaneafmærkning i flere år være tjent hjem hos langt de fleste af de danske kommuner.”

Du kan læse Asfaltindustriens pressemeddelelse om rapporten her.

Du kan læse forskningsresultaterne kort fortalt her.

Du kan læse hele den offentliggjorte postdoc rapport her.

Saferoad Services A/S
Tigervej 12-14
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994896
P nummer: 1010287061

Send til en kollega

0.093