23948sdkhjf

Nature Impact runder flot milepæl med deres grønne tage

| Medlemsnyhed | Indrykket af Nature Impact A/S

Leveringen af moderne systemløsninger til grønne tage satte omsætnings-rekord hos fynske Nature Impact. En fremgang der ser ud til at fortsætte.

Der bliver rettet fokus på grønne tiltag i disse år. Tiltag som selv en Corona-virus ikke kan sætte en stopper for. Det kan den fynske familieejet virksomhed Nature Impact skrive under på. Budgetåret, der netop er afsluttet for virksomheden, bød nemlig på gode nyheder.

”Vi har præsteret den bedste omsætning i firmaets historie,” fortæller en tydelig stolt salgschef, Anne Mette Weng.  ”De seneste par år har vi mærket en stigning i vores omsætning. Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen på solide, moderne løsninger til grønne tage er øgede markant.”

Efteråret 2019 bød da også på en stor ordretilgang. ”Faktisk var alle vores producerede kvadratmeter reserverede da vi nåede november. Det er første år, vi er ude for det”

”Vores produktion er jo meget afhængig af årstiden, samt vejr og vind. – Det ved vores kunder godt. Derfor er de også hurtige til at reservere deres ordre, så de er garanteret levering. Vi kan jo ikke gå hen og trykke på knappen for at sætte en produktion i gang, hvis kalenderen viser oktober måned” oplyser Anne Mette Weng.

”Vi rundede de magiske 100.000 m2 i år. De er leveret til projekter i ind-og udland. Det var en stor milepæl for os” smiler en tilfreds salgschef.

For Nature Impact er det ikke kun produktionen af de grønne tage, der har skubbet firmaet i en positiv retning, også det store fokus på levende plantevæge har haft voksevært i år.

”Lige inden sommerferien opsatte vi Danmarks største plantevæg på det nyrenoverede Amagercenter. Den er blevet til i tæt dialog med PLH arkitekter, hvor de designede de 350 m2 beplantede facader. – Men, det projekt er jo nærmest en historie for sig selv. Den må vi tage en anden gang” slutter Anne Mette af.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Nature Impact A/S

Sdr. Højrupvejen 130
5750 Ringe
Danmark
Nature Impact A/S

Billeder & videoer

Specialproduktet Evergreen til grønne tage, der står grønne hele året

Send til en kollega

0.062