23948sdkhjf

Climates uddanner Aarhus pedeller i robotdesinficering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Climates Health Tech

16 Teknisk Servicemedarbejdere i Aarhus Kommune er nu certificeret til at betjene desinficeringsrobotter, der særdeles effektivt fjerner bakterier, sporer og virus – fx den berygtede Coronavirus.

Bakterier, sporer og vira går en svær fremtid i møde i Aarhus Kommune, hvor de første 16 servicemedarbejdere nu er uddannet og certificeret i brugen af desinficeringsrobotten Decon-X – og flere vil snart komme til. Det er nemlig målet, at alle servicemedarbejdere på alle kommunens plejecentre skal certificeres.

Climates Desinficering er resultatet af avanceret teknologi, der fjerner 99,9999 procent af alle bakterier, virus og sporer i et rum. Det gælder både Norovirus og den berygtede Coronavirus. Derfor er teknologien også helt oplagt at bruge på fx plejehjem, i skoler eller i andre bygninger, hvor der har været konstateret corona-smitte.

Metoden fungerer ved, at robotten under tryk omdanner brintoverilte til en tør tåge, der fylder rummet og når alle overflader. Tågen når ud i alle hjørner, revner og undersider af inventar, hvor UV-lys og manuel arbejdskraft ikke når frem. Processen tager ca. tre timer. Herefter er rummet ’nulstillet’ og efter kort udluftning igen klar til at blive taget i brug.

Sparer ressourcer

Udover at være væsentlig mere effektiv i forhold til almindelig manuel desinficering – og i det hele taget er den mest effektive løsning, der findes – medfører robotteknologien også store besparelser, idet der ikke er brug for personale til det manuelle og tidskrævende desinficeringsarbejde.

Climates Health Tech, der forhandler Decon-X i Danmark, står for uddannelsen og certificeringen af servicepersonalet i Aarhus Kommune, hvor robotten har været i drift siden 2015. Her har man netop anskaffet flere robotter, og der er allerede planlagt yderligere uddannelse og certificering af kommunens servicemedarbejdere, så de kan betjene robotterne på de enkelte plejecentre i hverdagen.

”Det giver os en god fleksibilitet på plejecentrene og mulighed for desinficering straks, der er behov for det – f.eks. ved smitteudbrud,” siger Lotte Lucia Jelnes, der er sygeplejerske og velfærdsteknologikonsulent på Center for Test og Evaluering af Velfærdsteknologi i Aarhus Kommune.

Signe Steen Risager, der er adm. direktør i Climates Health Tech peger på, at en stor fordel ved robotterne er, at de er en tryghed i hverdagen, da menneskelige fejl undgås og man kan stole på, at der faktisk er helt rent når robotten har været der. Og hun peger på, at der netop nu er særligt behov for Climates Desinficering.

”Efter der igen er åbnet for besøg på kommunernes plejecentre, kommer der mange mennesker ud og ind ad dørene, hvilket gør afdelingerne modtagelige for smitte af virus og bakterier. Her kan robotterne forbedre sikkerheden væsentligt,” siger Signe Steen Risager.

Myndighedsgodkendt og skånsom
Climates Desinficering er testet og godkendt af såvel SSI, Statens Serum Institut, som Miljø- og Fødevareministeriet til brug for rumdesinfektion. Behandlingsmetoden er skånsom, miljøvenlig og skader ikke møbler, tekstiler eller elektronik. Der anvendes ikke giftige kemikalier og der er ingen skadelige bivirkninger.

Gevinst for både helbred og økonomi
Direktør og stifter af Climates Health Tech, Signe Steen Risager, påpeger, at teknologien rummer store perspektiver, både sundhedsmæssige og økonomiske.

Metoden har vist sig utrolig effektiv. Ikke alene i forhold til at dræbe enhver bakterie, virus eller spore i et rum, men den er også særdeles omkostningseffektiv, når man sammenligner med manuel desinficering. Teknologien er udviklet før, verden blev ramt af corona. Men den er ikke desto mindre så effektiv, at den kan fjerne både Norovirus og multiresistente bakterier, der er langt mere modstandsdygtige. Så metoden er også fremtidssikret mod potentielle pandemitrusler, vi ikke har mødt endnu,” siger hun.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Climates Health Tech

Borupvang 3
2750 Ballerup
Danmark
Climates Health Tech

Send til en kollega

0.078