23948sdkhjf

Fælles standarder for BIM-modeller i anlæg

| Medlemsnyhed | Indrykket af VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Skal 2020 være året, hvor du opkvalificerer dine kompetencer inden for den digitale udvikling i anlægssektoren? Så læs med her.

VEJ-EU har åbnet for tre splinternye kurser om BIM i anlægsprojekter, som du kan komme med på allerede dette efterår:

Fælles standarder for BIM-modeller - for projekterende og BIM-koordinatorer
Digital projektering i anlæg - for projektledere, der bruger digital projektering
Digitalt udbud og udførelse - for udførende, der bruger digitale modeller til vej- og baneprojekter

Kurserne giver dig en række kompetencer, som vil blive afgørende for, at virksomhederne kan overleve  og leve op til de krav, som allerede nu stilles i mange anlægsprojekter.

Du bliver i stand til at planlægge, koordinere og udføre alle nødvendige IKT-ydelser i et anlægsprojekt ud fra strategiske valg i henhold til Vejdirektoratet og Banedanmarks fællesparadigme for IKT-specifikationer. Kurset peger på, hvordan du aktivt kan deltage i det udviklingsarbejde, der sker både med modeller og processer i en dansk og international kontekst. Deltagerne rustes til fremtidige fælles standarder for BIM-modeller ved projektering, anlæg og aflevering.

Det lærer du om fælles standarder for BIM-modeller:

  • Definition af detaljeringsgrad, pålidelighed og information i BIM-modellen (LOIN, LOD, LOG). 
  • Valg af niveauer af LOD i samspil med branchens software. 
  • Overgang fra modelbaseret til objektbaseret LOD for infrastruktur. 
  • Fælles standarder for BIM-modeller ved projektering, anlæg og aflevering. 
  • Retningslinjer og krav til klassifikation og objektstruktur i BIM-modellen.
  • Udvælgelsen af en fælles klassifikation og objektstruktur. 
  • BIM-modenhed og BIM-anvendelser. 
  • Fælles skabeloner for projektspecifikke aftaler for digitale leverancer. 
  • Bygherrens IKT-specifikationer med konkrete resultater fra det nordiske samarbejde. 
  • Implementering af IKT med optimering af projektøkonomi, arbejdsprocesser og kvalitet i et anlægsprojekt.

Kursusleder er Arkitekt M.A.A Bengt Kalderén, der præsenterer en række af de førende BIM-specialister i anlægssektoren. Kursuslederen er til stede i kursuslokalet, mens specialisterne holder deres indlæg virtuelt, helt i tråd med tanken om digitalisering. Deltagerne vil også få lejlighed til at prøve kræfter med det, de har lært, i en workshop, hvor man i grupper udarbejder en IKT-specifikation. Workshoppen er integreret del af de tre kurser.

Medlemsnyhed

Indrykket af
VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Danmark
VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Send til en kollega

0.078