23948sdkhjf

Digitalt udbud og udførelse i anlæg

| Medlemsnyhed | Indrykket af VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Skal 2020 være året, hvor du opkvalificerer dine kompetencer inden for den digitale udvikling i anlægssektoren? Så læs med her.

VEJ-EU har åbnet for tre splinternye kurser om BIM i anlægsprojekter, som du kan komme med på allerede dette efterår:

Fælles standarder for BIM-modeller - for projekterende og BIM-koordinatorer
Digital projektering i anlæg - for projektledere, der bruger digital projektering
Digitalt udbud og udførelse - for udførende, der bruger digitale modeller til vej- og baneprojekter

Kurserne giver dig en række kompetencer, som vil blive afgørende for, at virksomhederne kan overleve  og leve op til de krav, som allerede nu stilles i mange anlægsprojekter.

Det lærer du om digitalt udbud og udførelse i anlæg:

Du får et overblik over, hvilke styringsværktøjer, der kan bruges i projekterings-, udførelses- og driftsfasen med eksempler på måling af BIM-modenhed. Du lærer, hvordan man ved en ensartet udbudsstruktur kan udtrække mængder og lave kalkulation ved tilbud og projektopfølgning. Vi ser på, hvad vi reelt kan i dag for at udveksle og kvalitetssikre den samme digitale model fra design til drift og peger på, hvilke muligheder, det giver i fremtiden.

  • Erfaringer med forskellige styringsværktøj ved udarbejdelse af modeller. 
  • Swecos erfaringer med BIM modenhedsmåling i organisationen.  
  • Maskinstyring og integrering af Point-Clouds, maskinstyring og digital stedbestemmelse.  
  • Hvilket udstyr og færdigheder kræves for at få det bedste grundlag?  
  • Hvad skal der til for at komme i gang med at bruge modeller til mængdeberegning ved udbud?  
  • Eksempler på digital kalkulation og mængdeudtræk. 
  • Udarbejdelse af en IKT-specifikation for rådgivning, projektering og udførelse, som indeholder roller, processer, grænseflader, interaktioner samt platforme/teknologier med fokus på udveksling af data mellem parter og ved afleveringen til bygherren.

Kursusleder er Arkitekt M.A.A Bengt Kalderén, der præsenterer en række af de førende BIM-specialister i anlægssektoren. Kursuslederen er til stede i kursuslokalet, mens specialisterne holder deres indlæg virtuelt, helt i tråd med tanken om digitalisering. Deltagerne vil også få lejlighed til at prøve kræfter med det, de har lært, i en workshop, hvor man i grupper udarbejder en IKT-specifikation. Workshoppen er integreret del af de tre kurser.

Medlemsnyhed

Indrykket af
VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Danmark
VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Send til en kollega

0.095