23948sdkhjf

Den rigtige tildelingsmodel styrker elevernes læring

| Medlemsnyhed | Indrykket af Center For Offentlig Kompetenceudvikling

De fleste kommuner bruger en tildelingsmodel til at fastlægge budgetterne for de enkelte skoler, men modellerne kan mere end dét. De kan også bruges til at opfylde kommunens mål og skabe værdi for eleverne. Det fastslår professor Per Nikolaj Bukh.

Af Rikke Grynderup Steffensen, konsulent, rgs@cok.dk

 I de senere år har vi set et øget fokus på, hvilken værdi og effekt vi opnår med de offentlige indsatser, og samtidig er der fortsat stort fokus på ressourceanvendelsen. Det stærke fokus på værdi og effekt stiller nye krav til den økonomiske styring og dermed til den måde, hvorpå kommunerne arbejder med tildelingsmodeller – f.eks. på skoleområdet.

 – En tildelingsmodel definerer i virkeligheden et ledelsesrum, fordi den sætter rammerne for, hvilke beslutninger en leder kan træffe, hvad man som leder har ansvar for, og hvordan en given beslutning påvirker de økonomiske rammer. Dermed er effektiv effektbaseret økonomistyring i sidste ende et spørgsmål om at designe de rigtige tildelingsmodeller, som sikrer helhedsorienteret og sammenhængende styring – ikke blot på skoleområdet, men i hele i den kommunale organisation, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

 Tildelingsmodeller skal understøtte kommunens mål
Skoleområdet er et af de steder, hvor værdi og effekt er kommet langt mere i fokus. Folkeskolereformen og andre store forandringer har skabt stor bevågenhed fra både politikere og befolkning, og det gør design af kommunens skoletildelingsmodel ekstra betydningsfuld.

– En skoletildelingsmodel er både et effektivt styringsredskab og en stærk incitamentsmodel, og det skal kommunerne være sig bevidst i langt højere grad, end de er i dag. Samtidig er en effektiv tildelingsmodel afgørende for, at kommunerne kan skabe nogle rammer, hvor eleverne lærer mere for de samme ressourcer, eller det samme for færre ressourcer, så der sættes gang i nogle gode positive spiraler med flere elever i folkeskolen, bedre undervisning og et større ledelsesrum, siger Per Nikolaj Bukh.

Skoletildelingsmodellen skal skræddersyes – og kommunerne kan selv
En skoletildelingsmodel lever ofte kun tre til fem år, før forudsætningerne ændrer sig, og det er tid til at designe en ny. Når der skal laves en ny skoletildelingsmodel, henter kommunerne typisk hjælp ude fra hos eksterne konsulenter, men sådan behøver det ikke at være.

 – Min oplevelse er, at forvaltningerne har nogle både dygtige og erfarne økonomikonsulenter, der sagtens kan løfte opgaven med at designe robuste og langtidsholdbare skoletildelingsmodeller, når bare de bliver introduceret til nogle gode metoder til, hvordan de skal gøre. Og faktisk findes der jo en masse fagligt funderet viden om design af tildelingsmodeller og nogle klare principper for, hvordan modellen skal opbygges, så man får de fordele, man ønsker, og selv vælger sine ulemper, siger Per Nikolaj Bukh.

Der findes ikke én opskrift på, hvordan en effektiv skoletildelingsmodel skal se ud, tværtimod er det afgørende, at hver enkelt model designes, så den passer til den specifikke situation, f.eks. skolestrukturen og de politiske målsætninger i den enkelte kommune. Og netop derfor er kommunerne også selv de bedste til at udvikle en skræddersyet model.

– Når man skal designe en robust skoletildelingsmodel, arbejder man med en masse data, men derudover skal man have et solidt overblik over, hvilke fordele og ulemper der knytter sig til de forskellige komponenter, man inddrager i sin model. Hvis du tildeler ressourcer ud fra antal klasser, får du mange klasser, hvis du tildeler per elev, får du mange elever i hver klasse, men måske findes der nogle helt andre muligheder, som bedre matcher skolepolitikken. Det handler altså om at være bevidst om de valg, man tager, have overblik over konsekvenserne ved sine fravalg, men i lige så høj grad om at tænke ud af boksen og se nye muligheder, siger Per Nikolaj Bukh.

Nyt kursus: Skoletildelingsmodeller i praksis
Per Nikolaj Bukh og COK er klar til at præsentere et nyt kursus, der giver dig et indgående kendskab til, hvordan de økonomiske styringsmodeller og -redskaber fungerer, og hvordan de spiller sammen på skoleområdet. Dermed er det nye kursus særligt målrettet kommuner, der overvejer eller har besluttet at ændre i den økonomiske styring på skoleområdet. Kurset er relevant for alle, der beskæftiger sig med økonomistyring på skoleområdet – både centralt og decentralt – samt ledende medarbejdere i forvaltningen eller i f.eks. økonomi- og planlægningsafdelinger. Kurset begynder den 7. december i Kolding. Læs mere om Skoletildelingsmodeller i praksis >>

Du kan også tilmelde dig Fremtidens Økonomistyring, hvor vi udvider perspektivet, så du får en grundig forståelse for design og udvikling af økonomiske styringsmodeller og -redskaber. På kurset får du viden om, hvordan du udvikler en styringsmodel, der understøtter din kommunes politiske målsætninger og sikrer værdi for borgerne. Læs mere om Fremtidens Økonomistyring >>

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Center For Offentlig Kompetenceudvikling

Hedeager 5, 1.
8200 Aarhus N
Danmark
Center For Offentlig Kompetenceudvikling

Send til en kollega

0.078