23948sdkhjf

Griber fremtiden: Årets konference i Teknik og Miljø

| Medlemsnyhed | Indrykket af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Der er skruet ned for teknikken og op for fagligheden: Fem intensive timer med faglige oplæg om bæredygtig fremtid og de tre bundlinjer – og skarpe priser, hvis I deltager flere fra samme kommune.

Når Komponent og KTC den 23. marts for 14. gang byder velkommen til den efterhånden traditionsrige konference for chefer i Teknik og Miljø, bliver det uden de sædvanlige workshops, netværksmiddagen og gåture.

– Vi plejer at have flere dage sammen, men i år har vi udviklet et coronavenligt program på fem intensive timer. Vi har virkelig bestræbt os på at lave et program, der samler cheferne på teknik- og miljøområdet om de opgaver og udfordringer, der fylder på tværs af kommunerne.

Årets tema er den bæredygtige fremtid og de tre organisatoriske bundlinjer med afsæt i resilient byudvikling. På konferencen vil der bl.a. være oplæg med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som giver sit bud på, hvordan fremtidens byer og lokalsamfund kommer til at se ud, og hvad det stiller af krav til ledere på teknik og miljø-området.

Der vil også være oplæg om visionsledelse og ledelse af stærke medarbejderkulturer med Henrik Lehmann Andersen fra Nordeafonden og forfatter Helle Hein.

Og så vil Anna Esbjørn fra CONCITO – med udgangspunkt i et pilotforløb med tyve kommuner – give sit bud på, hvordan man bedriver klimapolitisk lederskab i kommunerne anno 2021.

Udover de fælles oplæg vil der være målrettede sessioner om:

  • Relationel kapacitet og sammenhæng i miljø-, plan- og klimaindsatsen
  • Paradoksledelse i praksis
  • De nødvendige samtale
  • Ledelse og teaming

Se hele programmet her

KTC’s faggruppe for ledelse runder konferencen af med et indlæg om ledelse nu og i fremtiden.

– Den fysiske afstand, vi oplever på arbejdspladserne i øjeblikket, har om noget tydeliggjort behovet for god ledelse. Ikke kun personaleledelse, men også visionær ledelse, der hjælper medarbejderne til at sætte rammer og retning på arbejdet. Det har altid været det primære fokus på Chef i Teknik og Miljø, og det er det i høj grad også i år, fortæller Hanne Lykke, som har udarbejdet programmet i tæt samarbejde med KTC's faggruppe for ledelse.

Sammen har de valgt at skrue ned for teknikken og op for fagligheden. Den store studieproduktion er droppet til fordel for Teams, som de fleste kommunale ledere og medarbejdere efterhånden er velbevandrede i. Derfor kan vi både tilbyde spændende oplæg og skarpe priser:

Chef i Teknik og Miljø koster 1.200 kr. pr. deltager – eller I kan få op til syv deltagere med for 5.000 kr. ekskl. moms. Vi kan selvfølgelig også tilbyde adgang til en større gruppe – kontakt os for et godt tilbud.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Hedeager 5, 1.
8200 Aarhus N
Danmark
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Send til en kollega

0.064