23948sdkhjf

Derfor skal du interessere dig for bygningsautomatik

| Medlemsnyhed | Indrykket af ABB A/S

ABB giver her et hurtigt overblik.

 Bygninger står for 36 % af energiforbruget og 40 % af verdens samlede CO2-emission, så siden 1. januar 2020 har BR18 tilsagt, at der fremover skal etableres bygningsautomatik i fx institutioner, skoler, offentlige bygninger, kontorer, erhvervslejemål, industri, sportsfaciliteter og hospitaler. Men hvad er op og ned på mulighederne – og reglerne? 

 Den 1. januar 2020 trådte en ny bekendtgørelse ifm. bygningsreglement 2018 (BR18) i kraft. Den omhandler blandt andet brug af vedvarende energi til opvarmning, ligesom der skal installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg i nye bygninger med et varmebehov eller kølebehov over 290 kW.

 Systemet skal være i stand til løbende at overvåge og analysere energiforbruget samt kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlægs energieffektivt efter behovet i bygningen. Det skal også kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg og detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene.

 - Det giver rigtig god mening og er et udtryk for, at politikerne har fokus på emnet og ikke nøjes med at tale om det. Bekendtgørelsen lægger op til, at bygningsautomatik skal integreres i bygninger med et varmebehov eller kølebehov over 290 kW, hvilket i praksis svarer til bygninger på ca. 5.000 m² og opefter. Men man kan sagtens begynde med mindre bygninger, da markedet allerede i dag tilbyder produkter og løsninger, som er rentable næsten uanset areal og funktion, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen. Han er salgs- og marketingchef for Smart Buildings hos ABB og ved om nogen, hvad der sker på området.

 Priserne falder
Hos ABB støder Rasmus ofte på den antagelse, at bygningsautomatik er dyrt.

 - Det var det måske engang, ligesom fladskærms-tv har været det. Men udviklingen er med til at gøre det både billigere og nemmere at gå til. De seneste tre-fire år er de brede og fremtidssikrede systemer i høj grad blevet konkurrencedygtige i forhold til mere snævre og specialtilpassede stand-alone-løsninger, fortæller han og fortsætter:

 - Der er bestemt ingen grund til vente med at komme i gang. Tværtimod. Det gælder om at tilegne sig viden og opbygge erfaring nu, inden toget forlader perronen.

 Nemt og ligetil
ABB har i mange år leveret energibesparende systemer og løsninger til bygninger, og i takt med den teknologiske udvikling og stigende digitalisering bliver løsningerne stadigt mere intelligente og ikke mindst relevante og interessante.

 - Priserne på komponenter falder hele tiden. Hertil kommer, at den fysiske kabling er enkel og overskuelig, hvilket igen betyder, at det er nemt at drifte og servicere installationen. Fejlfinding er for eksempel ikke det samme detektivarbejde som ved mere traditionelle systemer, hvor der måske er et hav af kabler. Fortrådningen er ofte blot et buskabel og således uden nævneværdige fejlkilder, fremhæver Rasmus Trolle-Hemmingsen.

 Tænk i sammenhænge
Den store gevinst – og hele grundtanken bag bygningsautomatik – opnås ved at tænke i samlede løsninger.

 - Først når ventilation, varme, belysning, solafskærmning m.m. kommunikerer og interagerer som én enhed, får man det fulde udbytte af løsningen. Det samme gælder også ved installationen. Undgå at mikse forskellige separate systemer, og lad i stedet det hele hænge sammen. Alting bliver meget nemmere at håndtere, når man kun behøver en samarbejdspartner. Og nej, det er ikke det samme som at binde sig til en bestemt leverandør, forsikrer Rasmus Trolle-Hemmingsen.

 Stor fleksibilitet
Ved at anvende et åbent system som eksempelvis KNX er man sikret en enorm fleksibilitet og har adgang til et væld af produkter fra producenter over hele verden.

 - I dag findes der flere hundrede virksomheder, som løbende udvikler nye produkter til KNX-standarden. Det giver frit valg på alle hylder og stor sikkerhed for endnu flere funktionaliteter, innovativt design og spændende muligheder i fremtiden.

 Rasmus Trolle-Hemmingsen peger også på, at den grafiske brugerflade og den bagvedliggende programmering bliver stadigt mere intuitiv og indbydende:

 - Det er blevet betydeligt nemmere, hurtigere og mere logisk at sætte sig ind i, hvordan man konfigurerer systemerne. Ofte kan man copy-paste komplette rum fra det ene til det andet. Det er som med så meget andet, at man lige skal i gang og prøve det i praksis. Man vil også opleve, at grænserne mellem BMS/CTS og IBI udviskes mere og mere.

 Som eksempel nævner han Industriens Hus i København. Bygningen stod færdig i 2013 efter en omfattende ombygning, og er den dag i dag stadig et moderne, levende hus med imponerende løsningerne. Læs mere på: https://new.abb.com/news/da/detail/63464/2020-1-knx-teknologi-fra-abb-imponerer-stadig-i-industriens-hus. Microsofts nye domicil i Lyngby og ombygningen af plejehjemmet Akaciegården er et par andre gode eksempler på, hvordan bygningsautomatik kan være med til at skabe sikre, smartere og mere bæredygtige bygninger. Du finder flere spændende eksempler på: https://new.abb.com/dk/om-abb/for-kunder/publikationer-opdateret/referenceprojekter---knx-og-schuko

 Se det i en helhed
Ifølge Rasmus Trolle-Hemmingsen bør mulighederne ses i det fulde perspektiv og tænkes ind i hele bygningens levetid. I driften viser undersøgelser, at der kan spares op til 35 % på belysning og 25 % på opvarmning, men også i projekteringsfasen er der meget at hente via digitale værktøjer som fx BIM, ligesom ABB står til rådighed med tips og tricks.

 - Ved at tænke tingene sammen får man samtidig mulighed for et detaljeret billede af bygningens energiforbrug, og hvor man kan sætte ind for at forbedre løsningen. Et grafisk dashboard visualiserer det hele, og man kan for eksempel sætte alarmindstillinger til at varsle om, hvornår det er tid til at udskifte lyskilder – og meget andet.

 - Sammenhængende bygningsautomatik vil også bidrage med at samle og formidle data om bygningers energimæssige tilstand, som kan indgå i Energistyrelsens nye Energi- og bygningsatlas. Men først og fremmest vil det give energibesparelser og en række service- og driftsmæssige fordele. Så i min optik er det en klog og langsigtet investering, der både tjener sig hurtigt hjem og giver god grund til at smile.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
ABB A/S

Meterbuen 33
2740 Skovlunde
Danmark
ABB A/S

Send til en kollega

0.067