23948sdkhjf

Teamkoordinator: Sådan spotter du den bedste til jobbet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Som skoleleder er dygtige teamkoordinatorer helt uundværlige. Derfor er det ikke helt lige meget, hvem der udfylder rollen. Her får du seks egenskaber, du skal lede efter, når du skal finde din nye teamkoordinator.

I Komponent har vi uddannet mere end 1.500 teamkoordinatorer fra hele landet i at varetage den komplekse ledelsesopgave, det er på en gang at inspirere sine kollegaer og understøtte ledelsens strategiske fokus på kerneopgaven og de fælles indsatser. Derfor har vi også efterhånden en ret god fornemmelse for, hvad der kan kendetegne en dygtig teamkoordinator. 
 
Som teamkoordinator skal man formå at tage ledelsesopgaven på sig – vel at mærke uden et formelt ledelsesmandat.  Det kan være dilemmafyldt at navigere mellem at være ledelsens forlængede arm og samtidig kunne tage det mandat, som er nødvendigt for at kunne bidrage til at kvalificere samarbejdet om elevernes læring og trivsel både på team- og skoleniveau.  
 
Teamkoordinatoren er det vigtige kit mellem ledelsen og den pædagogiske praksis og spiller derfor en vigtig rolle for, at ledelsen bliver udfordret på egne antagelser og forslag til løsninger. Derfor er det også afgørende, at ledelsen kan spotte de rigtige medarbejdere til at varetage teamkoordinatorfunktionen. I Komponent har vi spottet nogle særlige personlige og faglige kompetencer, som kendetegner den gode teamkoordinator.  

Den gode teamkoordinator er f.eks.:

#1 En medarbejder, der tydeligt viser motivation og engagement i sin daglige opgaveløsning, har fokus på kerneopgaven og ser muligheder og nye måder at løse opgaverne på. 

#2 En medarbejder, der kan favne den kompleksitet, der er i hverdagens opgaver og tør udfordre de eksisterende rammer​ og løfte overliggeren for arbejdet med børnenes læring og trivsel. 

#3 En medarbejder, der gerne vil have indflydelse og påvirke kvaliteten i hverdagens praksis og samtidig er indstillet på, at arbejdet som teamkoordinator er en investering i egen udvikling, og som er klar til dette. 

#4 En medarbejder, der kan trives med at være i, påvirke og lede processer i forhold til at finde de bedste løsninger på opgaver, som teamet får givet udefra eller selv skaber. 

#4 En medarbejder, der viser interesse og evne til at tænke og agere i helheder og ikke blot med udgangspunkt i egen rolle, team og faglighed. Det gælder også det at være en del af et større børne- og ungeområde i en kommune. 

#5 En medarbejder, som både kan skabe følgeskab og tillidsfulde relationer og har motivationen til at være kulturbærer eller ambassadør for noget i kulturen, som skal udfordres eller ændres. 

Teamkoordinatoruddannelsen
Styrk dine kompetencer som teamkoordinator - læs mere >>

Kontakt

Vil du høre mere om vores arbejde med teamkoordinatorer eller teamkoordinatoruddannelsen? Så er du altid velkommen til at kontakte os.

Lisbeth Tarp Mouritzen
Chefkonsulent
T: 8779 6369
E: ltm@komponent.dk

Susanne Harder
Chefkonsulent
T: 8779 6307
E: sha@komponent.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Hedeager 5, 1.
8200 Aarhus N
Danmark
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Send til en kollega

0.062