23948sdkhjf

Barslund afslutter anlægsarbejde på Nyt OUH

| Medlemsnyhed | Indrykket af Barslund A/S

Barslund har netop færdiggjort deres arbejde på det nye Odense Universitetshospital

Det nye Odense Universitetshospital har været i støbeskeen siden 2007, kort efter dannelsen af regionerne. I 2019 begyndte byggemodningen af grunden, og i sensommeren 2021 har Barslund netop færdiggjort deres arbejde på byggepladsen.

”Det har været fedt at være med til at etablere hjertet af sygehuset og på den måde være en del af et projekt, der på sigt kommer til at gøre en stor forskel for danskerne.”

Sådan siger Barslundprojektlederen Daniel, der sammen med resten af projektteamet har stået for etableringen af alle hovedforsyningsledninger i teknikbyen på Nyt OUH - Odense Universitetshospital.

Foruden etableringen af forsyningsledninger har Barslund også stået for nedrivning af bygninger samt for at grave og fjerne alle unødvendige ledningsnet i jorden. Det afsluttede arbejde blev for nyligt overdraget til Region Syddanmark, der har været bygherre på projektet og som undervejs i projektet har modtaget rådgivning fra NIRAS.

På projektet har det gode samarbejde og arbejdsmiljø været et gennemgående tema. Barslunds team fortæller:

”Alle parter på projektet har været rigtig gode til at håndtere de udfordringer, der nu engang opstod undervejs. Den gode dialog og samarbejde har derfor virkelig været kendetegnende for hele arbejdsprocessen, og det gør det jo betydeligt sjovere at gå på arbejde.”

Hospitalet forventes at stå færdigt i 2023, og bliver med sine 224.00 m2 sygehus, og 26.000 m2 psykiatrisk sygehus, det største byggeri i Region Syddanmark.

I Barslund glæder de sig over det gode samarbejde og arbejdsmiljø, som har været karakteriserende for projektet og som har bidraget til, at udfordringer er blevet løst på bedste vis.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Barslund A/S

Agernvej 4
3490 Kvistgård
Danmark
Barslund A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.062