23948sdkhjf

Juleglæde og gaver bringes ud til virksomheder landet over

| Medlemsnyhed | Indrykket af PostNord Logistics A/S

I disse dage bringer Julefabrikken og PostNord Logistics glæde og gaver ud til virksomheder landet over i anledningen af julen.

Mens travlheden har ramt julemandens værksted, og der bliver arbejdet i døgndrift på at blive klar til juleaften, er der mindst lige så travlt på Meterbuen i Skovlunde. Her finder man nemlig Julefabrikken, der har specialiseret sig i salg af julegaver til virksomheder rundt omkring i hele landet. Og leveringen - den sørger PostNord Logistics naturligvis for.

Gaveløsninger til ethvert behov

At finde én gave, som samtlige medarbejdere i en virksomhed bliver glade for, er tæt på umuligt, og samtidigt kan det være enormt ressourcekrævende at indkøbe særskilte gaver til alle. Men hvad end du som virksomhed hælder mest til den ene eller den anden løsning, er der hjælp at hente hos Julefabrikken. På deres hjemmeside og i deres online katalog kan du gå på opdagelse i et hav af lækre produkter fra kendte brands som Georg Jensen og Weber og vælge mellem gaver i mange forskellige prisklasser. Hvis du hellere vil lade dine medarbejdere vælge deres gave selv, er der også mulighed for det.

PostNord Logistics bidrager til succesen

Julefabrikken har rødder tilbage til 2007, og selvom det aldrig har været et mål for virksomheden, at blive de største inden for branchen, er de alligevel vokset stødt år efter år. Baggrunden for succesen kan ikke findes ét sted, men er summen af mange fokusområder. En tæt personlig kontakt med kunden, produkter af høj kvalitet og leveringssikkerhed er bare noget af det, man har særligt fokus på hos Julefabrikken. Og netop ved sidstnævnte punkt spiller samarbejdet med PostNord Logistics en stor rolle.

”Det er naturligvis vigtigt, at julegaverne kommer ud til tiden. Derudover sætter vi stor pris på at have en fleksibel logistikpartner, hvor vi f.eks. har mulighed for at få afhentet gaverne sent på dagen. Det kan vi hos PostNord Logistics”  Udtaler Julefabrikkens direktør Lasse Facius.

Mangler du en firmajulegave eller en troværdig transportpartner?
Hvis du har lyst til at læse mere om Julefabrikken og deres gaveløsninger kan du besøge deres hjemmeside her. Ønsker du en fleksibel logistikpartner til at løfte dit behov, så står vores dygtige logistikspecialist Kim Hedegaard Andersen klar på telefon:  +4552297879 eller på mail: Kim.hedegaard.andersen@postnord.com. Du er også velkommen til at læse mere om vores produkter services.

Glædelig jul!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
PostNord Logistics A/S

Ullsvej 1
4600 Køge
Danmark
PostNord Logistics A/S

Send til en kollega

0.063