23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tvisten om Frederiksberg Svømmehal skal afgøres ved voldgift

Frederiksberg Kommune har den 18. januar opsagt samarbejdet med Skou Gruppen, der har været hovedentreprenør på renoveringen af Frederiksberg Svømmehal. Skou Gruppen er uforstående over for beslutningen og sagen skal nu afgøres ved voldgift.

Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann, ser frem til afgørelsen i voldgiftssagen og forventer, at Skou Gruppen får medhold i sin udlægning. Han siger:

”Vi har ønsket, at renoveringen blev udført i overensstemmelse med bygningsreglementet og almindelig byggeskik. Jeg kan beklageligvis konstatere, at kommunen ikke har et problem med at gå på kompromis med normer og lovgivning, og det bekymrer mig. Jeg er desuden frustreret over, at kommunen forsøger at placere ansvaret for den manglende fremdrift hos os på trods af, at de ikke har levet op til aftalen.”

På Skou Gruppens anmodning er der allerede gennemført en syn- og skønsforretning vedrørende projektets kvalitet. Afgørelsen heraf forventes i februar.

Skou Gruppen vil følge normer, vejledninger og dansk byggeskik

Da Frederiksberg Kommune med et varsel og en pressemeddelelse den 10. december annoncerede en mulig opsigelse af samarbejdet, tog Skou Gruppen til genmæle omkring byggesagens forløb og forsinkelser:

•    Skou Gruppen har gentagende gange - og senest i forbindelse med varslingen i december - bedt kommunen samt rådgiveren Cowi om at få svar på en række tekniske spørgsmål. Det er projektafklaringer, som er afgørende for at skabe den fremdrift, som begge parter ønsker. Der er stadig ikke kommet svar.

•    Skou Gruppen har løbende advaret Frederiksberg Kommunen mod at bruge betontypen XD1 til bassinkonstruktionerne. Kommunen blev allerede i foråret 2020 gjort opmærksom på, at brugen af denne beton ville forringe kvaliteten af konstruktionen og betyde forlængelse af tidsplanen.

•    Der foreligger ikke et membranprojekt, der anviser, hvordan entreprenøren skal løse de forskellige detaljer i bassinerne. Skou Gruppen har siden september 2020 efterspurgt et detaljeret membranprojekt til bassinerne, men det har kommunen og Cowi afvist at levere.

•    Brugsvandsinstallationerne var udbudt som en direkte 1:1-udskiftning af eksisterende installationer uden vurdering af lovlighed, eller om vandforsyning var passende til bygningens og installationens anvendelse.

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653
P nummer: 1002020845

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.094