23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mere bæredygtig skibstrafik med ABB teknologi

ABB skal levere en samlet power-, automations- og fremdriftsløsning til tre hybride passager- og bilfærger med rutesejlads i Østersøen

  • Den komplette løsning, der omfatter batterier, elektrisk fremdrift med Azipod®-teknologi og landstrømsforsyning vil optimere færgesejladsen, hvad angår miljøvenlig drift og passagerkomfort
  • Den integrerede løsning gør det muligt at installere anlæg med væsentlig mindre energibehov end ved sammenlignelige skibe, hvilket reducerer udledningerne betydeligt

ABB har modtaget en stor ordre fra det polske skibsværft Remontowa Shiprepair Yard S.A. på levering af en integreret power--, automations- og fremdriftsløsning til tre store passager- og bilfærger i Østersøen. De 195 meter lange færger vil hver få en kapacitet på op til 400 passagerer og 200 lastbiler og blive leveret en ad gangen til det polske færgeselskab Polskie Promy i henholdsvis 2025, 2026 og 2027.

Ordren blev lagt i det første kvartal af 2022. Kontraktens finansielle detaljer blev ikke offentliggjort.

Østersøen er et af de mest trafikerede områder i verden med cirka 2.000 store skibe på ethvert givent tidspunkt[1]. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) – som hører under FN og har ansvar for at regulere søtransporten – har udpeget Østersøen som emissionskontrolleret område med skærpet kontrol med det formål at nedbringe skibenes miljøpåvirkning til et minimum.

Øget elektrificering og energieffektivitet kommer til at spille vigtige roller i arbejdet med at nedbringe skibstransportens CO2-aftryk. Fremdrift baseret på el vil danne grundlag for elektrificeringen af skibene, da det åbner op for en fuld integration af energisystemer og udstyr om bord. Dette vil medføre væsentlige gevinster, hvad angår sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed for de nye færger.

Hver af færgerne vil blive udstyret med to 7,5 megawatt Azipod®-enheder til elektrisk fremdrift, som vil bidrage til at opnå høj manøvredygtighed og effektivitet ved havneanløb. Det er dokumenteret, at Azipod®-teknologien nedbringer brændstofforbruget med op til 20 % i forhold til traditionel fremdrift. Uafhængig forskning[2] peger på, at fremdrift med Azipod® nedsætter brændstofforbrug og CO2-udledning for færger op til næsten 1,7 millioner dollar og 10,000 tons CO2 pr. skib pr. år.

Ved at integrere dual fuel-motorer med batterikraft kan PEMS™, ABB’s energistyringssystem, justere brugen af de forskellige energikilder om bord og høste endnu større fordele, når det gælder operationel effektivitet og reducering af CO2-udledninger.

Traditionelt vil et skib, der nærmer sig en havn, sætte en ekstra motor i gang som backup, hvilket er uhensigtsmæssigt, når målet er højere brændstofeffektivitet. Hybridløsningen anvender batterier, som gør det unødvendigt at tilslutte en ekstra motor. Den integrerede energiløsning reagerer så hurtigt, at de større færger kan opnå samme effekt med anlæg, der kræver mindre energi end tilsvarende skibe, og dermed sikres lavere CO2 udledninger i alle situationer.

De tre færger vil også blive udstyret med ABB’s landstrømsforbindelse i skibets side, som tilsluttes med plug-in. Denne funktion giver yderligere udledningsreduktioner og har den fordel, at den kan fjernbetjenes og fjernovervåges. Det giver større sikkerhed for både passagerer og skib.

“Med ABB har vi fuld tillid til, at alle systemer arbejder integreret sammen og giver os størst mulig effektivitet og bæredygtighed,” sagde Bartosz Znyk, Project Director hos Remontowa Shiprepair Yard. “Derudover er det så ukompliceret at installere Azipod®-enhederne, at effektiviteten og fleksibiliteten i planlægningen af byggeriet øges markant, hvilket understøtter hele processen i vores skibsbyggeri.”

“Vi er meget stolte af vores samarbejde med Remontowa og er utrolig glade for at kunne støtte dem i deres strategi med miljøvenlige færger,” sagde Juha Koskela, Division President for ABB Marine & Ports. “Dette projekt giver os et enestående udstillingsvindue for vores kompetencer som leverandør af det integrerede ’bridge-to-propeller’-system.”

Efterspørgslen efter Azipod® som fremdriftssystem stiger fortsat i den globale færgeindustri, som transporterer omkring 4 milliarder passagerer og 370 millioner køretøjer hvert år. Skibsejere vælger i stigende grad Azipod®-teknologi, der giver 360-graders rotation af vendbare skruer, øget pålidelighed, færre vibrationer og flere banemeter til køretøjer om bord, fordi systemet monteres på ydersiden af skroget.

Links til mere information

Electric, Digital and Connected solutions for the marine industry

For yderligere information, kontakt:
Jacob Lundholm på mail: jacob.lundholm@dk.abb.com eller mobil:  2070 6195

For yderligere information om nybygninger, kontakt:
Michael D Christensen på mail: michael.d.christensen@dk.abb.com eller
mobil:  2012 0848

ABB er en førende global teknologivirksomhed, der styrker omstillingen af samfundet og industrien for at opnå en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Ved at forbinde software med porteføljen af elektrificeringsprodukter, robotter, automation, motorer og frekvens-omformere, løfter ABB de teknologiske grænser op til nye højder. ABB’s succes bygger på mere end 130 års ekspertise og drives af 110.000 dygtige medarbejdere i over 100 lande.


[1] https://helcom.fi/baltic-sea-trends/
[2] https://deltamarin.com/2019/08/deltamarin-independent-researcher/

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716
P nummer: 1002887225

Kontaktperson

MH
Marianne Holstein
Marketingchef
+45 44504303 marianne.holstein@dk.abb.com

Send til en kollega

0.063