23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mere miljøvenlig levering til OUH

For nyligt trillede en ny dobbeltdækkertrailer ind på vores vaskeri i Aalborg. Fremadrettet skal den sikre, at Odense Universitetshospital får leveret sine mange uniformer på mere miljøvenlig vis.

Store kunder kræver store investeringer
Ved udgangen af marts måned overtog vores vaskeri i Aalborg opgaven med at levere uniformer til Odense Universitetshospital - en opgave, der ikke blot stiller store krav til kapacitet og logistik, men også til transport og levering.

Med over 8.200 ansatte generer hospitalet nemlig op til 70 hospitalscontainere fyldt med snavsede uniformer på daglig basis, og det er derfor en betragtelig mængde af tekstiler, som skal fragtes til og fra hospitalet.

Det gav anledning til at re-tænke transporten og distributionen af de mange uniformer, og det var i den forbindelse, at idéen om den nye trailer blev født.

"Traileren er en del af divisionens ambition om at bidrage til et renere miljø.  Det faktum, at dobbeltdækkeren kan rumme 60 hospitalscontainere modsat den almindelige trailers kapacitet på 37, gør virkelig en forskel. De færre ture betyder, at vi kan reducere udledningen af CO2 og skadelige partikler markant. At det så også er en fornuftig forretning at sætte den ind, gør naturligvis ikke sagen værre," fortæller Lars Wartou, Markedschef, division Velfærd & Sundhed.

Færre ture på vejene
Med dobbeltdækkertraileren kan leverancerne i dag klares med én daglig tur mellem det nordjyske og den fynske hovedstad.

De to daglige ture med almindelig trailer er derfor fortid, og det har sine miljømæssige fordele. Investeringen i den nye dobbeltdækkertrailer betyder nemlig, at vaskeriet næsten kan halvere sit dieselforbrug og mængden af CO2-udledning på den specifikke opgave.

Som en sidegevinst er den nye trailer udstyret med en lift, hvilket letter og effektiviserer lastningsarbejdet betydeligt.

Textilia Group A/S
Kongebakken 1
2765 Sørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16963038
P nummer: 1004859336

Kontaktperson

SoM
Salg- og Marketing
+45 39750211 salg@dfd.dk

Send til en kollega

0.063