23948sdkhjf

Roskilde-firma udfører Business Park Ringsted Etape 2

| Medlemsnyhed | Indrykket af Gorm Hansen A/S

Gorm Hansen A/S er startet på et stort projekt i Ringsted

Kort før påske gik Roskilde-firmaet Gorm Hansen A/S i jorden i forbindelse med anden etape af udviklingen af Business Park Ringsted.

Business Park Ringsted er et nyt erhvervsområde, der er under udvikling. Selve området er på hele 136 hektar og er placeret i udkanten af Ringsted tæt på motorvejsaf- og tilkørslen til E20. Nu er området så igen i yderligere proces i forbindelse med opstarten af Gorm Hansen A/S´ arbejde.

Roskilde-entreprenøren skal udføre et meget komplekst projekt med mange forskellige anlægsdiscipliner. Etapen indeholder etablering af kloak- og forsyningsledninger samt anlæg af infrastruktur i form af rundkørsel og en ny strækning af Jordemodervej. Derudover skal der omlægges et eksisterende å-forløb samt udføres to regnvandsbassiner. Dermed er der også en betydelig mængde beplantningsarbejde forbundet med projektet.

Gorm Hansen A/S er nu kommet godt i gang med projektet og er i øjeblikket ved at etablere en regnvandsledning fra et eksisterende bassin.   


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Gorm Hansen A/S

Lykkegårdsvej 11
4000 Roskilde
Danmark
Gorm Hansen A/S

Send til en kollega

0.11