23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Er I forberedt på en krisesituation?

Uddannelsesinstitutionerne i Danmark er i dag forpligtet til at forebygge og håndtere ulykker og krisesituationer på uddannelsesstedet. Men hvordan skal det gribes an og hvilke foranstaltninger kan der tages?

Tanken om en krisesituation, såsom et skoleskyderi eller en bombetrussel, er rykket tættere på end nogensinde før. Desværre har de færreste uddannelsesinstitutioner taget skridtet og rent faktisk lavet en beredskabsplan eller overhovedet taget de første skridt hen imod en vurdering af eget trusselsbillede og lavet handleplaner eller fysiske tiltag.

Men, med ”sikkerhed og kriseberedskab” informationen i ryggen og en forpligtigelse over for Børne- og Undervisningsministeriet, hvorfor er der så ikke flere uddannelsesinstitutioner som har igangsat flere tiltag?

Hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma oplever vi, at det oftest er mangel på indsigt på området og hvilke muligheder der er for fysiske tiltag, som begrænser uddannelsesinstitutionerne i at tage skridtet.

MEN, er det overhovedet vigtigt at have en plan?

Ja, er det korte svar.

Fordi når en alvorlig hændelse eller krisesituation pludselig opstår, skal krisestyringen medvirke til at begrænse omfanget af hændelsen og minimere skaderne på personer og bygninger. Dette sker bedst ved, at skolen har en klar og udførligt indarbejdet beredskabsplan for håndtering af disse pludselige situationer. Det er nemlig skolens ansvar at håndtere situationen, før det professionelle redningspersonel såsom politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab, ankommer til stedet.

Spørgsmålene kan være mange, lige fra mangel på viden på området, til et ønske om en decideret løsning, sat op i en aftalt proces med vejledninger og handleplaner. Men uanset hvad, kan der hurtigt blive enighed omkring, at det vil være frygtelig, hvis der opstår en voldshandling med adskillige ofre og uddannelsesinstitutionen ikke var tilstrækkeligt forberedt.

”Når I som uddannelsesinstitution arbejder med det forebyggende arbejde og opbygning af et kriseberedskab, vil det være hensigtsmæssigt at koordinere med relevante fagfolk og myndigheder” – Undervisningsministeriet ”Sikkerhed og kriseberedskab”.

Derfor vil vi som sikringsrådgivere og specialister, gerne hjælpe jer i processen og finder den rigtige løsning sammen med jer.

Som sikringsrådgivere ser vi holistisk på opgaven, altså tænker vi hele vejen omkring opgaven, både i overordnet perspektiv og ned i detaljen. Vi hjælper med viden, handlingsplaner, løsninger og skaber håndterbare tiltag, som er tilpasset uddannelsesinstitutionens lokale forhold.

Vores erfaring er, at oplysning på området og involvering af ressourcepersoner skaber ansvarlighed og gode konstruktive løsninger. Rollefordelingen og handlemulighederne skal være klare og præcise, så de er nemme at effektuere i en krisesituation. Sammen kan vi skabe løsninger, som kan implementeres i bidder eller som en samlet løsning, alt efter behovet og de økonomiske rammer.

Spangenberg & Madsen kan sikre jer en kvalificeret og sammenhængende indsats i arbejdet med sikkerheden på uddannelsesinstitutionerne, og sammen med jer bidrage til at skabe et trygt og rart uddannelsesmiljø.

Spangenberg & Madsen er et teknikhus med en bred vifte af specialer
Som specialister i teknik- og teknologirådgivning, arbejder vi med rådgivningsydelser inden for alle former for tekniske installationer, brand og sikring. Vores faglige kompetencer spænder bredt og dybt inden for byggeri, infrastruktur og industri og omfatter blandt andet el, vvs, bygningsautomatik, bæredygtighed, indeklima, katodisk beskyttelse, forsyning og kritisk forsyning, baneteknik, commissioning, brand og sikring.

Vi er landsdækkende med kontorer i Albertslund, Aarhus, Kolding, Næstved og Københavns Lufthavn og har en omfattende kundekreds i dansk erhvervsliv, hos offentlige myndigheder og institutioner, regioner, kommuner, boligselskaber samt hos private bygherrer.

Spangenberg & Madsen tilbyder uvildig specialistrådgivning  indenfor tekniske installationer, indeklima, energi, brandrådgivning og sikringsrådgivning. Ring på tlf. 43 44 60 00 for at høre om mulighederne. 

Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Herstedøstervej 27-29
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20436190
P nummer: 1004306491

Kontaktperson

KKM
Katrin Karbech Mouritsen
Kommunikationsansvarlig
+45 29699903 kkm@sogm.dk

Send til en kollega

0.11