23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Atkins valgt som totalrådgiver på ny jernbane over Vestfyn

Atkins er valgt som totalrådgiver med NIRAS som underrådgiver, når Vejdirektoratet sammen med Banedanmark anlægger en ny dobbeltsporet højhastighedsjernbane fra Odense Vest til Kauslunde, øst for Middelfart.

Fra Odense Vest til Kauslunde anlægges den nye dobbeltsporede og elektrificerede jernbane, som bliver ca. 35 km lang og får en mere direkte linjeføring, end den nuværende jernbaneforbindelse over Vestfyn.

Den nye jernbane gør det samtidig muligt at køre med op til 250 km/t med persontog, hvilket betyder, at togpassagerer fremover kan rejse hurtigere tværs over den vestlige del af Fyn.

Ønsket om en kortere rejsetid er en del af den såkaldte timemodel, som indeholder en vision om, at det skal være muligt at rejse mellem Odense og Aarhus på en time.

I Atkins glæder vi os meget til at bidrage til dette store projekt i samarbejde med NIRAS.

– Vi er meget glade for at være blevet tildelt opgaven sammen med NIRAS om at rådgive anlæggelsen af den nye jernbane over Vestfyn. Det er dejligt at kunne bringe den viden i spil, som vi blandt andet har fra vores rolle som rådgiver på anlæggelsen af den nye dobbeltsporede jernbane mellem København-Ringsted og fra vores aktiviteter inden for digital og bæredygtig udvikling, siger Eva Rindom, adm. direktør i Atkins Danmark.

Fælles transportkorridor
Ved at samle motorvej og jernbane i en fælles transportkorridor begrænses støj, barriereeffekter og landskabspåvirkning mest muligt. Den nye jernbane vil samtidig lette presset på den nuværende jernbane, så der bedre kan afvikles godstogs- og regional persontogstrafik på den eksisterende strækning.

Atkins står for projekteringen af jernbane og de skærende veje. Projektet omfatter også projektering af ca. 3,4 km motorvej og en enkelt bro i forbindelse med udvidelse af Fynske Motorvej (E20) syd om Odense på strækningen vest for den eksisterende jernbane.

Vejdirektoratet er bygherre på det samlede anlægsprojekt og anlægsmyndighed på jernbaneprojektet, som udføres i samarbejde med Banedanmark. Derudover er Energinet anlægsmyndighed for omlægning af en eksisterende naturgasledning på strækningen.

Det samlede anlægsprojekt budgetteres til 4,9 mia. kr.

Den nye jernbane forventes at kunne tages i brug ultimo 2028.

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494
P nummer: 1003417022

Send til en kollega

0.079