23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et stort farvel til to seje Tscherning-herrer

Knap 100 kollegaer kiggede torsdag forbi Tschernings materielafdeling på Lillemosevej i Hedehusene, da maskinfører Morten ”Skipper” Nielsen og Ralf Hartkopf, forsikringsansvarlig, holdt afskedsreception, inden de begge går på velfortjent pension.

Over 50 års anciennitet.
Ralf og Skipper har været ansat i Tscherning Gruppen i hhv. 27 og 29 år, og det er derfor et par meget erfarne herrer, som efter lang, tro tjeneste nu forlader virksomheden.

”Ralf har altid været med til at skabe Tscherning-ånden, og oprindeligt var han med til at starte hele anlægsafdelingen”, fortæller Erik Høi, materielchef hos Tscherning. ”Ralf er altid god for en sjov historie og anekdote – og på sin egen stille måde får han altid tingene til at lykkes. De seneste mange år har Ralf været ansvarlig for vores forsikringer og har gennem tiden reddet os af ud af mange udfordringer. Vi kommer virkelig til at savne hans lune humør og store viden”.

Om Skipper fortæller Erik Høi: ”Skipper er med sine 71 år stadig fuld af energi og er en vaskeægte arbejdshest. Allerede da han startede i virksomheden, havde han fokus på, hvordan vi bedst kunne genanvende og sortere byggematerialer. Han var derfor foregangsmand på den grønne omstilling og langt forud for sin tid. I stedet for at se problemer, ser han altid kun opgaver og løsninger – og for Tscherning har det været et kæmpe plus, at vi har haft Skippers energi og viden i virksomheden i hele 29 år. Han vil blive savnet i dagligdagen”.

Både Ralf Hartkopf og Morten ”Skipper” Nielsen går officielt af i løbet af januar.

Tscherning
Guldalderen 32
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26378443
P nummer: 1003211110

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078