23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Udbudssag vundet: Totalentreprenøren Skjøde skal bygge moderne plejehjem i Stevns Kommune

H. Skjøde Knudsen har i en nylig udlicitering vundet totalentreprisen på opførelsen af et nyt plejehjem i Stevns Kommune, som skal danne rammerne om hjemlige, demensvenlige plejeboliger med moderne service- og fællesarealer.

Totalentreprisen på 40 almene plejeboliger.

Dét er, hvad H. Skjøde Knudsen har vundet i en nylig udlicitering på opførelsen af et nyt plejehjem i Store Heddinge beliggende i Stevns Kommune. Den fynske totalentreprenør bød med i udbuddet blandt fire andre aktører og skal nu opføre ”Solhaven” på i alt 3.380 kvadratmeter. I udbuddet var det bl.a. kvalitet og pris, der var udslagsgivende tildelingskriterier. Bag projektet står bygherren Almen Boligorganisation med Boligselskabet Stevns - DAB som bygherrerådgiver, mens Arkitema er rådgivende arkitekt og COWI er rådgivende ingeniør, der har prædefineret byggeriets design og konstruktion. Til totalentreprisen har Skjøde sammensat et rådgiverholdhold bestående af GPP Arkitekter og AFRY Ingeniører.

 

Byggeriet

Incitamentet bag projektet er en stigning i befolkningstilvæksten på ældreområdet i Stevns Kommune, og derfor er det blevet besluttet at udvide med et nyt plejehjem på 40 almene ældreboliger, der skal ligge i forlængelse af det eksisterende plejehjem ”Stevnshøj”

Visionen for plejehjemmet er at skabe et demensvenligt, hjemligt miljø med egne plejeboliger til beboerne, hvor naturlige, lyse materialer og farver er gennemgående i samtlige rum. Det totale boligareal bliver på 2833 m2, mens servicearealerne tæller til i alt 548 m2. Byggeriet udformes i en rektangulær facon i 2 etager, hvor dens servicefunktioner er placeret centralt, midt i bygningen, og markerer således bindeled mellem de 4 LEVE-BO områder, som hver især består af 10 boliger, 2 pr. etage, og dermed i alt 40 plejeboliger.

LEVE-BO er udtryk for et bofælleskab, hvor trivsel, tryghed og naboskab er i højsædet.

Materialevalget i Solhaven skal skabe et harmonisk og holdbart byggeprojekt ved at kombinere æstetik og funktionalitet. Derfor tager materialerne udgangspunkt i det lokale miljø, hvor de omkringliggende marker, og den historiske forbindelse til kalkbruddet ved Stevns Klint, danner nøglemarkører for byggeriet. Facaderne bliver beklædt med lyse trækassetter, hvor klatreplanter skal sno sig opad, således beboerne kan omgås i naturlige materialer og planter på de tilhørende altaner og fællesterrasser. Den unikke placering på kanten af byen udnytter bindeleddet til den naturlige, vilde vegetation, som kommer til at omringe byggeriet og de enkelte plejeboliger.

 

Højt erfaringsgrundlag

Som totalentreprenør skal Skjøde projektere og styre byggeriet i koordinering med dels de rådgivende arkitekter og ingeniører, dels de mange underentreprenører, der skal involveres i opførelsen af plejeboligerne samt service- og fællesarealerne på Solhaven. Skjøde har adskillige typer af plejecentre i deres tidligere referencer, heriblandt Humlehaven i Nr. Lyndelse samt Odense Friplejehjem, og derfor er erfaringsgrundlaget højt med denne type af byggeri.

Allan Nielsen, administrerende direktør i Skjøde, uddyber: ”Vi er glade for at have sikret os denne udlicitering, da det samtidig er et udtryk for, at bygherre og samarbejdspartnere har tillid til os. Med Skjødes høje erfaringsgrundlag for denne type af byggeri, er vi sikre på, at vi kommer i mål med et vellykket projekt i 2025.”

Første spadestik forventes medio 2024, og byggeriet står til aflevering 31.10.2025.

H. Skjøde Knudsen A/S
Blækhatten 27
5220 Odense sø
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17442449
P nummer: 1001287873

Kontaktperson

MH
Michael Hedeager
Projektleder
+45 27221706 mh@skjode.dk

Send til en kollega

0.063