23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grøn omstilling i Hansgrohe Group: 2023 var et succesrigt år

Endnu et spændende år i den grønne omstillings tegn ligger bag Hansgrohe Group. 2023 bød på en verdenspremiere, talrige vand-, energi- og ressourcebesparende produktinnovationer, diverse udmærkelser og en god følelse af at være på rette vej.

Udmærkelser for bæredygtig virksomhedsstrategi

Senest vandt Hansgrohe Group bæredygtighedsprisen German Sustainability Award 2024, hvilket bekræftede innovationslederens tiltag og fremskridt. Hansgrohe er dermed blandt de 100 virksomheder i Tyskland, som ifølge ekspertjuryen ”har ydet særligt virksomme og succesrige bidrag til omstilling og dermed er blevet forbilleder” inden for deres branche.

I oktober 2023 modtog Hansgrohe en Global Transition Award fra Handelsblatt, Capgemini, right og techem som en af pionererne inden for dekarbonisering for sine ”overbevisende strategier for at drive virksomhed i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 °C-mål”. 

Grøn energi i datterselskaber og produktion

Allerede i 2022 var alle Hansgrohe Groups lokationer i hele verden klimaneutrale [1]. I dag drives alle produktionssteder også med grøn energi. Fabrikken i Shanghai er som den første helt gasfri, og både fabrikken i Offenburg og det østrigske Hansgrohe datterselskab er i fuld gang med at udvide deres solcelleanlæg.

Green Company-initiativer: flere og flere projekter i gang

2023 bød også på fremskridt og de første resultater for de ti Green Company-initiativer under overskriften IN TOUCH WITH OUR PLANET: Under initiativet ”Green Products” blev hansgrohe Planet Edition udviklet: et vandbesparende brusehoved, der er fremstillet af miljøvenligt plastgranulat i alle ikke-vandførende dele. Dette alternativ til primærkunststoffer baseret på petroleum reducerer ressource- og energiforbruget i produktionen betragteligt. Håndbruseren er samtidig helt kromfri. Takket være initiativet ”Green Packaging” vil alle nye produktemballager herudover være plastfri inden udgangen af 2025 [2].

Green Transparency Services skaber salgssucceser

Også i „Green Transparency Services“ har Hansgrohe taget et vigtigt skridt: Ni miljøvaredeklarationer (EPD’er) udgivet i 2023 giver indblik i ca. 1.500 AXOR- og hansgrohe-produkters forbrug og miljøpåvirkning. Disse data får nu stor betydning for virksomhedens salg: Den franske Accor Group har valgt at udstyre sine IBIS ROUGE, IBIS STYLE og IBIS BUDGET hoteller med 50.000 vandbesparende hansgrohe Crometta Vario EcoSmart+ håndbrusere – til glæde for deres samlede CO2-udledning.

Læs alt om Hansgrohe Groups tiltag for bæredygtigheden i den aktuelle bæredygtighedsrapport.

 

[1] Klimaneutralitet refererer til udledning af drivhusgasser i Scope 1 og 2 (direkte udledninger og indirekte udledninger på lokationerne) iht. Drivhusgasprotokollen. Hansgrohe Group reducerer aktivt disse udledninger overalt, hvor det er muligt. De resterende udledninger kompenseres gennem anerkendte, certificerede miljøbeskyttelsesprojekter.

[2] Inden udgangen af 2025 vil alle Hansgrohe produktemballager, der sendes i handlen, være fri for plastdele, så de kan genanvendes som pap. På grund af allerede opbyggede lagerbeholdninger vil der dog fortsat være emballage indeholdende plast i omløb efter dette tidspunkt.

Hansgrohe A/S
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10440033
P nummer: 1000077584

Kontaktperson

HM
Hansgrohe Marketing
marketing@hansgrohe.dk

Send til en kollega

0.078