Succes i Nordhavn: Nu printer de huse overalt på kloden

Københavnsk virksomhed står bag næsten halvdelen af alle 3D-printede bygninger i verden

I en grå beton bygning holder en virksomhed til, som langt fra er lige så kedelig som omgivelserne. Her på det yderste Nordhavn afløser den ene industribygning den anden.

Indenfor er der masser liv. Pladsen er lidt trang, og man kommer nemt til at spærre vejen for en kollega.

Ved kaffeautomaten i det åbne kontor står en gruppe og smågriner, mens de venter på, at maskinen brygger en kop ad gangen. Fingre, der hamrer afsted på tastaturer, computermus, som klikker, og snak i mobiler fuldender lydbilledet.

I mødelokalet står brugte kaffekopper og en halvtom vandkaraffel på bordet. Papirblokke ligger spredt.

I Cobod International har man travlt. Travlt med at nytænke måden, vi konstruerer vores bygninger på. Eller rettere sagt printer på. På det yderste Nordhavn laver man 3D-printere, der printer i beton, og de har fat i noget. For med kunder i hele verden har de på få år mere end fordoblet omsætningen, så den i dag lyder på 130 mio. kr.

Fra idé til virkelighed

En spytklat fra kontoret ligger virksomhedens hjerte. Det her printerne fødes. I en stor produktionhal samler og testkører de printerne inden, at de pakkes i en container og sendes ud i verden.

Det er stadigvæk ret nyt. Ja, faktisk er det kun seks år siden, at Cobod International printede Europas første 3D-hus, som stadig står i Nordhavn.

Dengang var det et forsøg, som skulle vise omverdenen, at idéen rent faktisk var gangbar.

I dag kan printeren, som faktisk ligner den 3D-printer, der står på drengeværelset, printe op til 10 meter i højden, det svarer til et 3-etagershuse, og så kan den printe 15 meter i bredden. En råhusudgave af et dansk familie-standardhus kan i princippet printes på et døgn.

Vil man have fingrene i en printer, så stater priserne på Cobods printere på omkring 300.000 dollar, svarende til 2 mio. kr. Men det skal være billigere, og prisen er blot et af de steder, hvor virksomheden forsøger at forbedre sig.

Det skal også gå hurtigere. Selvom effektiviteten er langt højere end almindeligt byggeri, og behovet for arbejdskraft er minimalt, så skal det i fremtiden både være "hurtigere, billigere og nemmere", som de formulerer det på Nordhavn.

Cobod International står for printeren og ikke for selve byggeriet, men de er ofte med ude på opgaver hos de kunder, som har købt en printer. Det skyldes, at det stadig er en ny teknologi, så der findes ikke særlig mange eksperter på området.

Virksomheden har afsat omkring 65 printere, som er blevet sendt til alle afkroge af verden.

Lige nu er USA det største marked, men den danske printer står også i blandt andet Afrika og Asien. Cobod International er "bagmænd" til 40 pct. af alle 3D-printede bygninger i hele verden, hvilket konkret svarer til 51 bygninger.

Her kan du se, hvordan et hus bliver printet

Og der venter da også et større projekt lige om hjørnet. Den 16. maj begynder de nemlig print af en skole i den ukrainske by Lviv, som bliver over 400 kvm. og dermed Europas største 3D-printede bygning.

Begyndelsen

Det hele startede faktisk med plastisk. For før virksomheden overhovedet begyndte at printe i beton, fokuserede de ganske enkelt på at distribuere helt normale 3D-printere.

Det var tilbage i 2014, at Henrik Lund-Nielsen, COBODs direktør, fik øjnene op for teknologien 3D-print. Og serie-iværksætteren så en forretningsmulighed.

Allerede året efter åbnede han en butik i Sølvgade i København. Butikken fik navnet 3D Printhuset, og her kunne man komme ind fra gaden og printe ting.

Henrik Lund-Nielsen begyndte at kigge ind i, hvor udbredt 3D-print var i byggeindustrien. Nok ikke overraskende var det ikke stort. Og pludseligt var en helt ny teknologi på vej ind i byggeriet.

Formbar beton

Det er en beton, som er formbar, når den kommer ud af maskinen, men fast nærmest sekundet efter, så konstruktionen ikke flyder sammen.

Når man skal printe et hus, sker det i lag. I dag vil et lag beton typisk have en højde på 2-4 cm, og der skal gå 4-5 minutter, inden næste lag lægges ovenpå, og det går kvikt. Eksempelvis blev der i Oman printet tre huse på otte dage, hvor kun to mand var med på opgaven.

I fremtiden skal det gå endnu hurtigere. Hos Cobod International sigter man efter, at printeren skal kunne printe højere lag, og tørretiden skal afkortes. Lykkedes de med det, kan de hurtigt fordoble effektiviteten.

Effektiviteten er selvsagt vigtig for populariteten. I Afrika - hvor man oplever stigende befolkningstilvækst og mangler både boliger og eksempelvis skoler - er det meget vigtigt med hurtig produktion.

Vil være det oplagte valg

Herhjemme har 3D-print af bygninger ikke for alvor slået igennem. Indtil nu har blot én dansk virksomhed købt en printer.

Det kan være svært at svare på, hvorfor danskerne ikke er hoppet med på 3D-bølgen. Spørger man Cobod International, ja, så er der måske en tendens til, at det danske byggeri er præget af en vis konservatisme.

Selvom danskerne ikke er bidt på krogen, så er forventningerne og forhåbningerne stadig store i Nordhavnen. Og selvom de 3D-printede bygninger nok ikke bliver allemandseje i morgen, så er de slet ikke i tvivl om, at det i fremtiden vil være en fast del af byggeriet.

Philip Moustgaard Knudsen er marketingchef for Cobod International, og han er overbevist om, at 3D-print bliver mere udbredt. Men han erkender, at der nok går et stykke tid før, at hr og fru Danmark vælger et 3D-printet hus.

- Dem, der vælger et 3D-printet hus i dag, er dem, som gerne vil have noget, der er lidt anderledes. For det er specielt her i starten, og der er sikkert mange, som slet ikke aner, at det er muligt. Men over tid vil det blive mere almindeligt, siger Philip Moustgaard Knudsen.