23948sdkhjf

Svinger pisken: Mange politikere er "faktaresistente i svær grad"

Finn Moe Bojsen er stifter af Ingeniørværket og ikke bange for at sige sin mening

Hvilken bog vil du anbefale til et spirende talent hos Ingeniørværket?

- Jeg vil anbefale "Factfulness" af Hans Rosling. Det er en bog, som jeg har læst et par gange, og som retter op på alle de utallige misforståelser, der er i forhold til verdens sande tilstand. Verden er meget bedre, end vi tror: med stor fremgang på alle områder vedrørende sundhed, fattigdom og udvikling.

- Ellers ville jeg anbefale Lars Tvedes "Den kreative klasse". Begge bøger burde være tvangslæsning for alle politikere, specielt på venstrefløjen, som ikke rigtigt forstår så mange sammenhænge, og som er faktaresistente i svær grad.

Finn Moe Bojsen

Stifter af Ingeniørværket

Har kontorer i Horsens og Esbjerg

Karriere

2009-2013: Direktør og partner, Ingeniør´ne

1990-2008: Projektchef, Rambøll

Uddannelse

Teknikumingeniør, Aalborg Universitet

Snedker

Privat

62 år, gift med Karin Bojsen, bor i Hjerting ved Esbjerg, har to voksne drenge og fire børnebørn


Hvad sætter du selv på anlægget i din bil?

- Det Blå Hjørne, som er et borgerligt forum, eller Mads og A-holdet, hvis jeg er mere til underholdning. Alternativt er det P1, hvis de den dag har nogle vidende mennesker i studiet.

- Det er altid interessant at høre mennesker med dybde og vid uanset hvad emnet er. Det har vi alt for lidt af. TV dyrker jo kun dumhed med folk, der er for tykke, bøvl med økonomien eller brændt fast i egen uduelighed. Det elsker TV at tumle rundt i, og jeg forstår bare ikke, at dumhed skal være så interessant at følge.

Hvad sætter du på playlisten til en fest?

- Tja, det bliver nok noget lidt ældre musik med U2, Muse og The Doors, som jeg altid lytter til på ferien i en liggestol, men det kunne også være Rolling Stones, Lars Hug og Nephew. Jeg overværede en koncert med Muse på Roskilde i 2007 - det var fantastisk.

Hvad dyrker du, hvis du vil have pulsen op?

- Jeg spiller badminton hver søndag og har gjort det siden 1981 med de samme fem gutter. Om sommeren cykler jeg på MTB i Marbæk Plantage, som er et fantastisk rekreativt område nord for Hjerting, hvor jeg bor. Derudover dyrker jeg kapsejlads i Wayfarer-klassen, som er en to-personers sejljolle.

- Kapsejlads har så mange facetter med fart, taktik, bådhåndtering, stram regeltænkning og så videre. Sejlads overgår alle andre sportsgrene, fordi der er så utroligt mange parametre, man skal mestre for at sejle hurtigt gennem banen.

Direktørens anden side

I Licitationens artikelserie ”Direktørens anden side” møder du en stribe direktører fra bygge- og anlægsbranchen på en helt ny måde.

Vi kører denne artikelserie, fordi idræt, bøger, film, musik og kultur også er en del af fortællingen om de mennesker, der sidder for bordenden.

Hvad besøger du, når du skal have en oplevelse?

- Jeg ville besøge Musikhuset i Esbjerg, som har en lang række gode forestillinger gennem året, og hvor Ingeniærværket også er sponsor. Der er ingen grund til at køre langt, når man kan få topunderholdning i alle genrer i Esbjerg. Vi er som regel i musikhuset 3-4 gange om året, og det er altid en positiv oplevelse.

Kan sport få dig til at råbe ad fjernsynet?

- Jeg ser kun sjældent sport i TV. Men jeg holder meget af at se vores lokale helte i ishockey samt herre- og damehåndbold. Disse hold giver en rigtig god sammenhængskraft i byen og er også godt kit til byens erhvervsliv samt netværksdannelse.

Hvad vil du vise frem i Danmark, hvis du får besøg af en ven fra udlandet?

- Så vil jeg vise nogle hyggelige steder med gode miljøer. Det kunne være Bornholm, Svendborg, Skagen, Ringkøbing og selvfølgelig Esbjerg, som er Danmarks bedste by at bo i – intet mindre. Autentiske byer, som fungerer, og hvor folk kender hinanden, og hvor alt kan lade sig gøre.

- Jeg har haft en fantastisk opvækst og liv i Esbjerg med utrolige muligheder. Langt bedre end de store, opreklamerede byer, hvor intet fungerer, og hvor man skal bruge alt for mange penge på at bo og alt for meget tid på transport og kø.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109