23948sdkhjf

Luksusboliger plages af skimmel og vandskader: – Der er sket svigt i flere led i dette byggeri

Nyopførte lejligheder i Hellerup er plaget af vandskader, pibelyde og skimmelsvamp

På Tuborg Havnepark i Hellerup knejser en række boligejendomme i vejret på kanten af Øresund. NCC har været totalentreprenør på byggeriet, hvor lejlighederne til 20 - 70 mio. kr. har nogle af landets dyreste kvadratmeterpriser.

Men det redder ikke beboerne fra vandskader, støjgener, skimmelsvamp samt andre fejl og mangler, skriver Berlingske.

Allerede ved indflytningen i juni 2022 var der hverken tryk på vand eller varme, fortæller en af beboerne, Michael Rossing, og han holder ikke igen med at bruge ordet en "skandale" og kalder tilsyn og kontrol utilstrækkelig.

Ligesom andre beboere har han haft en længere dialog med folkene bag og ønsker nu kompensation.

Undersøger alt

På den anden side i striden står ud over totalentreprenøren NCC, Danica Pension i rollen som bygherre, samt bygherrerådgiveren COWI.

Fra NCC's direktør for boliger i Østdanmark, Esper Christophersen, lyder det, at man stadig er ved at danne sig et overblik over alle fejl og mangler. Til opgaven er der hyret en specialist i fugt og murværk, så fejlene udbedres korrekt og nye forebygges. Ligeledes undersøger man soklen.

- Der er sket svigt i flere led i dette byggeri, og der har vi også fejlet. Jeg synes egentlig, vi har et solidt og konkret kvalitetssikringssystem, men alligevel skulle vi have været mere opmærksomme, da der er tale om et komplekst projekt. Det er den læring, vi vil tage med os. Det er et svært hus, og det skulle vi have gjort bedre, siger Esper Christophersen til Berlingske.

Både Cowi og Danica oplyser også, at de stadig er ved at gennemgå problemerne.

Hvornår bygningen som helhed forventes at være fri for de mange fejl og mangler, vil Danica Ejendommes udviklingsdirektør, Niels Fribo, ikke kommentere på.

Om ejerne skal sætte næsen op efter kompensation, vil han heller ikke komme nærmere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141