23948sdkhjf

Mur skal beskytte Esbjerg mod stormflod

Kommunen har allieret sig med Cowi og Arkitema i kampen mod elementerne

Planer for stormflodssikring af Esbjerg bliver nu mere konkret. 

Særligt strækningen fra udviklingsområdet Esbjerg Strand til efter Niels Juels Gade nærmere Esbjerg centrum vurderes at være i størst risiko ved stormflod, og det skal en kommende sikringslinje tage højde for.

Det oplyser Esbjerg Kommune, efter at en strategi for stormflodssikring ved den nordlige del af havnen netop er godkendt af kommunens Plan- & Byudviklingsudvalg.

Esbjerg Kommune har igangsat et forprojekt, hvor Cowi og Arkitema er rådgivere. Forprojektet udspringer af en klima- og risikostyringsplan, som Esbjerg Kommune har udarbejdet efter at EU’s Oversvømmelsesdirektiv udpegede byen, som et af de steder, hvor der vil være en særlig risiko for oversvømmelser i fremtiden.

Mur mod bølgerne

Strategien står på to ben. I første omgang etableres en mur, som sammen med bygninger og porte skal beskytte byen mod stormflod.

Forprojektet tager udgangspunkt i en mur, der vil være cirka 90 cm høj vest for H E Bluhmesvej, som løber parallelt med, men på afstand af vandet. Murens udformning skal passes ind i det eksisterende bymiljø og vil fremstå med forskellige udsmykninger og grønne planter, så det ikke bare er gråt beton.

På den længere bane udvikles en grøn forbindelse, som knyttes på den Grønne Ring. Den grønne forbindelse vil være et hævet terræn måske i form af en vold, hvor det vil være muligt at færdes for gående og cyklister.

Med finansieringen på plads, vil sikringslinjen blive etableret i 2025 og frem til 2027.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126