23948sdkhjf

"Kritisk fejl": Region kontrollerer alle miljørapporter i råstofplan på ny

I sidste ende kan entreprenørerne på råstofområdet blive ramt på leveringssikkerheden

I kølvandet på en klagesag om en udvidelse af en grusgrav nær østjyske Sdr. Vissing, skal Region Midtjylland tjekke samtlige miljørapporter i sin Råstofplan 2020 for fejl.

Det skriver Horsens Folkeblad.

- Vi kommer til at sætte turbo på, og jeg håber, at vi kan have et oplæg klar i september eller oktober. Det oplæg skal så derefter sendes ud i otte ugers høring, siger Bent Graversen (V), formand for Region Midtjyllands udvalg for regional udvikling, som grusgrave og råstoffer hører under, til avisen.

Bemærket bliver det også af formanden, at de grusgrave, som allerede står med tilladelse til at grave nyt grus og sand, ikke risikerer at få inddraget deres gravetilladelser.

Det omsiggribende arbejde skyldes, at Region Midtjylland i en miljørapport for grusgraven mellem Silkeborg og Horsens har begået en – af avisen beskrevet som - kritisk fejl. Mere præcist manglede en konsekvensvurdering af miljøpåvirkninger på et Natura 2000-område, en udvidelse af grusgraven kunne få.

I sidste ende kan de – forventeligt – mange timer, som skal bruges på sagerne betyde, at entreprenørerne på råstofområdet bliver ramt på leveringssikkerheden, lyder vurderingen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11