23948sdkhjf

Entreprenør er udpeget til nyt fynsk plejehjem

Hansson & Knudsen A/S skal opføre plejehjem i Rynkeby til anslået 55 mio. kroner

Vinderen af et nyt plejehjem i Rynkeby er fundet, og kontrakten er underskrevet. 

Den valgte entreprenør er Hansson & Knudsen, skriver Fyens Amts Avis.

Ifølge det lokale medie skal plejehjemmet med 42 pladser og en anslået værdi på knap 55 mio. kr. stå klar i 2025. Det skal erstatte det nuværende Dalsbo Plejehjem, som også er beliggende i Rynkeby.

Dirk Voss, adm. direktør i Hansson & Knudsen, fortæller til det lokale medie, at entreprenøren er specialiseret i byggeri af institutioner, har plejehjem som et af sine prioriteringer og har lavet "rigtig mange". 

Konkret om det nye i Rynkeby lyder det, at det bliver lav-tæt bebyggelse. 

Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune håber, at kulturen fra det eksisterende plejehjem tages med over i det nye. 

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at medarbejderne får endnu bedre forhold, og så glæder jeg mig til, at de kommende plejehjemsbeboere får en helt up-to-date lejligheder og fællesskabsområder, som der også er på et plejehjem, siger han til Fyens Amts Avis. 

Han fortæller videre, at der endnu ikke er taget en beslutning om, hvad der skal ske med Dalsbo Plejehjem, når det lukker.

Det nye plejehjem bliver ifølge det lokale medie placeret syd for Skovsbovej i Rynkeby og opføres på et areal, der i alt omfatter 3,1 hektar. Beboerlejlighederne bliver hver på cirka 27 kvm. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14