23948sdkhjf

Mere end 100 maskinudstillere står klar på HL23

En stor teknologisk udvikling, især inden for el er med til at drive interessen for maskiner frem i disse år. Det gælder også Have & Landskab i Slagelse

Ikke nok med at der er plus 100 udstillere på messens maskinudstilling. Der er også kamp om at blive præmieret. Rekordmange nyheder vil nemlig stå samlet i Slagelse, når Maskinleverandørernes Innovationspris bliver kåret onsdag den 30. august 2023 på Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche – Have & Landskab. Her ventes omkring en halv snes tusinde gæster over de tre dage.

Hele 28 maskiner er blevet indstillet til konkurrencen, og heraf er 8 Verdensnyheder, 19 Danmarksnyheder og en enkelt maskine i kategorien Firmanyheder. Der har aldrig været indstillet så mange nyheder i konkurrencen før, og det er et tegn på en branche, der ikke står stille, mener branchedirektør hos Maskinleverandørerne, Klaus Nissen.

Stor udvikling

- Det er den rivende, teknologiske udvikling, der slår igennem indenfor snart sagt alle maskinkategorier. Og at hele otte verdensnyheder dyster om prisen viser bare, at der virkelig bliver noget at komme efter for branchens fagfolk, fortæller Klaus Nissen og pointerer, at der især indenfor eldrift er sket meget siden sidst.

- Hvor det tidligere var de små maskiner, som blev tilgængelige i elektriske versioner, er porteføljen virkelig blevet udvidet. Vi ser større og tungere maskiner på el og mere kraft og længere rækkevidde. Også helt nye kategorier som snerydningsudstyr er begyndt at komme på banen. Det betyder bare, at mulighederne for virksomheder og kommuner, der gerne vil med på bæredygtighedsbølgen, bliver flere og flere. Så vi glæder os til at præsentere det hele samlet i Slagelse i sensommeren, siger Klaus Nissen.

På HL21 vandt NOMACO Danmark A/S førstepladsen i kategorien “Øvrigt materiel” (foto) mens GMR maskiner A/S vandt førstepladsen i kategorien “Små maskiner”. Også på HL23 bliver der dystet i to kategorier

Konkurrencen er opdelt i en kategori for ”Små maskiner”, hvor ni maskiner er indstillet og en kategori for ”Øvrigt materiel”, hvor de resterende 19 maskiner dyster. ”Små maskiner” dækker over håndholdte maskiner, robotter, walk-behinds og ridere, mens ”Øvrigt materiel” dækker alt andet.

Udvalg ser frem til øjenåbnere

De mange indstillede maskiner bliver vurderet af et uafhængigt ekspertudvalg af fagfolk. Juryen består i år af teknisk leder i Esbjerg Kommune, Michael Nygaard, anlægsgartnermester Troels Skov Larsen fra Skov Larsen ApS og stifter og medindehaver af stuboggren.dk, Nickolai Schlechter. Sidstnævnte er det nyeste medlem af udvalget, og han glæder sig til at se nærmere på hele viften af innovative maskiner til den grønne branche.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109