23948sdkhjf

Københavns nye bydel tager form

Det højeste af fire nye tårne i Postbyen i København er på højde med rådhustårnet

Fire tårne bestående af boliger og hotellejligheder har rejst sig i Københavns nye bydel Postbyen, den gamle postgrund over for Hovedbanegården. Sammen med kontorbygningen The Stamp og en Health Club er der den 17. august rejsegilde på Postbyens 2. etape med i alt seks bygninger på samlet 92.000 kvm, der forventes at stå færdigt i 2025.

- At bygge en hel ny bydel om fra grunden er et enormt projekt, og det er derfor glædeligt, at vi med rejsegildet kan markere, at bydelen er godt undervejs, siger Ann-Marie Lewis, der er udviklingsdirektør for Postbyen i Danica Ejendomme og ansvarlig for 2. etape, i en pressemeddelelse.

De fire tårne i Postbyens 2. etape, hvoraf det højeste tårn, på højde med rådhustårnet, indeholder boliger i 29 etager.

Danica Pension er bygherre på byggeriet.

Totalentreprenør på opførelsen af de fire tårne, Health Club og kontorbygningen The Stamp i Postbyens 2. etape, er Nordstern.

- Uanset hvor længe man er i byggebranchen, er det sjældent, man får lov at opleve at være med til at opføre et byggeri som dette, siger Jesper Henkel, CPO i Nordstern.

Den kommende etape 3 består af boliger, almene boliger, ungdomsboliger og erhverv, og står klar i 2028. DSB Ejendomsudvikling A/S og Danica Pension er ligeværdige partnere i det nye område, idet begge vil eje 50 pct.

Når hele bydelen står endeligt færdig i 2028, er der i alt blevet bygget 235.000 kvm blandt andet med boliger, almene boliger, ungdomsboliger, hotellejligheder og kontorbygninger, heriblandt også Danske Banks nye domicil, som allerede står færdig.

Det anslås, at mindst 6.000 mennesker vil arbejde i Postbyen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157