23948sdkhjf

Skarp mortérgranat dukkede op på byggeplads - se video af sprængning

Entreprenørfirma fik sig lidt af en overraskelse på nordjysk byggeplads

Entreprenørfirmaet Trigon måtte lige klappe gravkoen og ringe til ordensmagten, da man i forbindelse med et byggeprojekt ved Skagen Forrenseanlæg på Buttervej tirsdag opdagede en ikke helt ufarlig genstand i jorden under gravearbejdet.

- Det sker ofte at et byggeprojekt kan byde på noget uforudset, og selv om vi normalt er forberedt på det meste, var denne overraskelse alligevel én af de mere spændende og særprægede af slagsen. Under gravearbejde (...) dukkede der pludselig en mortérgranat op - formentligt et levn fra 2. verdenskrig!, skriver Trigon på sin facebookside.

Se sprængningen her i videoen

En gravemaskinen fik granaten med op i en skovlfuld jord, men det blev heldigvis opdaget - pladsen blev ryddet og afspærret med 100 meters sikkerhedsafstand, og politi og ammunitionsrydningstjenesten EOD blev tilkaldt.

Ifølge Trigon viste en scanning, at granaten indeholdt rester af sprængladning og brændrør - altså var der tale om en skarp granat. Derfor blev den forsigtigt flyttet til et afsides område, hvor den kunne sprænges sikkert og forsvarligt, oplyser entreprenørfirmaet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11