Debat: Sæt erhvervsskolernes fællesskaber på budgettet
Manglen på faglærte håndværkere er akut. Alligevel har erhvervsuddannelserne været udsultet. Igen og igen har de faglærte stået med sløve redskaber, arbejdet i dårlige fysiske lokaler med alt for få midler til at eksperimentere og lære. Heldigvis har regeringen netop sat 300 mio. kroner af til et løft af erhvervsskolerne i 2024 stigende til 900 mio. kroner i 2030.
Når pengene skal udmøntes, er det dog vigtigt, at vi tager et kig på, hvorfor mere end 40 pct. af eleverne på erhvervsskolerne falder fra, inden de har færdiggjort deres uddannelse. Hvis vi bare kunne få halvdelen af de elever til at blive, var vi nået langt med at løse problemet.
Svage fællesskaber
En del af frafaldet skyldes mistrivsel blandt eleverne. Det kan være personlige problemer, faglige vanskeligheder eller simpelthen et udtryk for, at eleven er havnet på den forkerte hylde. Men svage sociale relationer er også en stærk medvirkende faktor til mistrivslen. Når det går skidt, har eleverne på erhvervsskolerne ikke det samme fællesskab at falde tilbage på som på de gymnasiale uddannelser, hvor fester, spontane sociale sammenkomster og ritualer spænder et solidt sikkerhedsnet ud under de unge.
Erhvervsskolerne er markant anderledes bygget op end gymnasierne. På erhvervsskolerne veksler eleverne mellem skole og praktikforløb ude i en virksomhed. Praktikken er essentiel for kvaliteten af uddannelsen. Det er i mødet med virkeligheden, at du lærer, hvad håndværket går ud på, og hvad forventningerne er til dig som faglært.
Praktikken udfordrer sociale relationer
Men praktikken udfordrer også de sociale relationer. Ikke nok med, at du skal arbejde med kolleger, som er mere end dobbelt så gamle som dig selv. Når du kommer tilbage fra praktik, ender du ofte i en anden klasse end den, du forlod. Du får sværere ved at fastholde venskaber på skolen, skabe mening i hverdagen og leve et sjovt ungdomsliv, når det sociale fundament er så skrøbeligt og foranderligt.
Derfor skal erhvervsskolerne have flere ressourcer til at facilitere fællesskab og skabe trygge skoleforløb, så eleverne får et fedt ungdomsmiljø. I dag er aldersspændet mellem de yngste elever og de ældste elever enormt. Der kan være en hel generation mellem hende, der lige starter efter folkeskolen og voksenlærlingen, som har et rigt arbejdsliv bag sig.
Så vi skal gøre det sjovt og spændende for de unge på erhvervsskolerne. Det kan være flere fælles fester på tværs af årgange og fag. Men også bedre fysiske faciliteter, så de unge kan mødes i værkstederne, nørde deres fag, hænge ud og lære hinanden at kende. På den måde opstår der faglige fællesskaber, som de unge kan læne sig op ad, når det bliver svært. Det er lige så vigtigt som faglighed og faciliteter, så lad os sætte fællesskaber på den kommende finanslov!
