23948sdkhjf

Danmark løber snart tør: Duo vil forvandle betonaffald til nye råstoffer

Fremtidig mangel på sand, sten og grus er en udfordring i byggebranchen. Særligt i København er råstofferne blevet en knap ressource - men det skal et nyt initiativ nu modvirke

En cirkulær værdikæde.

Det er overskriften på et nyt samarbejde mellem betonproducenten Unicon og Norrecco, der behandler byggeaffald med henblik på genanvendelse.

Samarbejdet handler i alt sin enkelthed om genanvendelse. Det nye tiltag har nemlig til formål at gøre både overskudsbeton og nedrevne bygninger i København til en ny kilde til råstoffer. 

Norrecco A/S

Norrecco er en af Danmarks førende behandlere af jord og bygge- og anlægsaffald med stort fokus på miljøbevished.

Norrecco blev grundlagt i december 2007, og er en del af Reconor Gruppen, der også ejer City Containe.

Norrecco har 11 såkaldte miljøpladser fordelt over hele landet, hvor de behandler og afsætter genanvendelige fraktioner fra bygge- og anlægsprojekter.

Deres hovedkontor er placeret i København, og Norrecco A/S har på landsplan over 90 medarbejdere.

Norrecco A/S

På den måde kan Unicon nedbringe behovet for indvinding af nye råstoffer i den danske undergrund, og det er ifølge betonproducentens adm. direktør, Casper Mathiasen, en nødvendighed.

- Det er afgørende, at vi sikrer en mere optimal udnyttelse af vores ressourcer og øger genanvendelsen af overskudsproduktion og nedrevet beton, for der bliver færre og færre jomfruelige råstoffer, siger direktøren til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det nye samarbejde beskrives som en cirkulær værdikæde, hvor overskudsbeton fra Unicons betonbiler i og omkring København leveres til Norrecco, som herefter både nedbryder og processerer betonen sammen med genbrugsbeton fra nedrevne københavnske bygninger. 

Efterfølgende bliver de brugbare stenfraktioner leveret tilbage til Unicon, som kan genbruge råstofferne i nye betonblandinger.

Brug for handling nu

Der er stadig jomfrulige råstoffer i Danmark. 

Men spørgsmålet er, hvornår vi løber tør, for manglen på på sand, sten og grus er allerede en udfordring, og forsætter byggebranchen i samme spor kan det hurtigt slippe op.

- Det er ikke her og nu, at vi ikke kan få det, som vi har behov, men ser vi ud i fremtiden, kan vi allerede nu se, at de mængder, som der er brug for, de findes slet ikke, siger Casper Mathiasen

Det er en national problematik, men det er særligt i og omkring København, at manglen på jomfrulige råstoffer truer.

- Vi kan se, at der indenfor de næste fem år er en risiko for, at der ikke er flere grusgrave i og omkring København, siger Casper Mathiasen.

Unicon A/S

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 35 fabrikker og godt 400 medarbejdere fordelt i hele landet med hovedkontor i København.

Færdigblandet beton specialproduceres til den enkelte kundes byggeprojekt. Betonen leveres i friskblandet, formbar og uhærdet tilstand.

Unicon producerer årligt omkring 1 mio. kubikmeter beton og har en samlet lastbilflåde på 195 lastbiler.

Unicon er en del af Aalborg Portland Group, som er et datterselskab til Cementir Holding N.V.

Kilde: Unicon

Manglen på råstofferne er også noget, som kommer til at sætte sine spor på, når det handler om at skabe en bæredygtig branchen. For skal branchen importere råstoffer fra nær og fjern, får det negative indvirkninger på klimaregnskabet, for CO2 kommer ifølge Casper Mathiasen fra transporten.

- Det er ikke bæredygtigt, hvis vi skal til at importere vores råstoffer. Skal vi tænke bæredygtigt, skal vi bruge de materiale, som vi har lokalt og anvende dem bedst muligt, siger direktøren.

Stadig langvej

Det er et fælles ansvar at sikre råstofferne.

Alligevel har der fra politisk side ikke været særlig stor efterspørgsel på den genavendte beton, i stedet er man begyndt fra regionernes side at begrænse udbuddet. 

Men det er ikke nok ifølge Casper Mathiasen. Direktøren for betonproducenten håber på, at det offentlige i fremtiden også vil stille krav til efterspørgslen af beton, som er produceret med genanvendelige materialer.

- I stedet for at starte en efterspørgsel forsøger man at begrænse udbuddet. Det var måske bedre at arbejde for begge side, så vi kan få slut kunderne med på vognen og ikke bare begrænse udbuddet.

Helt grundlæggende er efterspørgslen ikke stor nok, og det er med god grund. For som Casper Mathiasen selv indskyder, så har der de senere år været eksempler på byggeriet, hvor man ikke har brugt beton af den rette kvalitet.

- Selvom vi anvender betonrester, så kan vi garantere 100% for kvaliteten, siger direktøren.

Sådan gør de

Overskudsbeton fra Unicons betonbiler i og omkring København bliver fremover leveret til Norrecco. 

Her vil Norrecco både nedbryde og processere betonen sammen med genbrugsbeton fra nedrevne københavnske bygninger, og efterfølgende leveres de brugbare stenfraktioner tilbage til Unicon, som kan genbruge råstofferne i nye betonblandinger.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125