23948sdkhjf

Nyt boligbyggeri på Østerbro er skudt i gang

Om to år står 110 nye lejeboliger færdige nær Østre Gasværk

Snart skyder 9.400 kvm helt nye kvadratmeter op på Østerbro i København.

Det nye boligbyggeri, der har navnet Gasværkskarréen, kommer til at løbe over de næste to år og skal munde ud i 110 nye lejeboliger.

Det er Vision Ejendomme A/S, som er bygherre på det store boligprojekt. Dernæst arbejder Cobe Arkitekter og Artelia Rådgivende Ingeniører også på projektet, mens de nye boliger bliver opført af totalentreprenør Züblin. 

Entreprisesummen for de nye lejeboliger på Østerbro lyder på 275 mio. kr., og adm. direktør i Vision Ejendomme, Claus Skytte, har høje forventninger til projektets bidrag til nærområdet.

- Vi er ikke kun med til at udvikle en ejendom, men helt nye forudsætninger for kultur og fællesskab i området, siger direktøren i en pressemeddelelse.

Gammel charme

Gasværkskarréen skal være en del af Østerbro.

Visionerne er, at det nye byggeri skal tale ind i Østerbros gamle charmerende karrébebyggelser, samtidig med at byggeriet bidrager med noget helt nyt til nærområdet.

Det er Cobe Arkitekter, som har tegnet Gasværkskarréen. Og det har de gjort med inspiration fra Østerbros klassiske byggestil og det ikoniske Østre Gasværk.

Gasværkskarréen er det første byggeri af flere i området, og derfor er det ifølge aktørerne vigtigt, at der bliver skabt en "forankring af det nye kvarter samtidig med, at det er tro mod de oprindelige omgivelser".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125