23948sdkhjf

Købte 23.000 kvm: Nu sætter udvikler studerende til at tegne 500 boliger

Friske idéer og inspiration sparker gang i de første 38.000 kvm byggeri i Aalborgs næste store byudvikling

Byudviklingen med hundredvis af boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv breder sig nu fra det tidligere godsbaneareal centralt i Aalborg til naboarealet, Åparkkvarteret. 

Det omkring 23.000 kvm store område blev købt af ejendomsselskabet Stella5 ved årsskiftet for 86 mio. kr., og nu er man i fuld gang med at udvikle en samlet masterplan for området i samarbejde med Aalborg Kommune.

Området skal på sigt rumme 500 boliger samt erhvervs- og byliv, og den nærmere planlægning henter blandt andet inspiration fra et projekt fra arkitektur- og designstuderende på Aalborg Universitet.

- Det er tydeligt at se, at de studerende har arbejdet meget seriøst med opgaven og med stor fokus på at skabe åndehuller og oplevelsesrum – alt sammen noget, der passer som hånd i handske med de visioner, vi selv har for området, siger Kathrine Lund Mortensen, CFO hos Stella5, i en pressemeddelelse.

Set med de studerendes briller er Åparkkvarteret en god case, blandt andet fordi byområdet har brug for både klimaløsninger og velfungerende rammer til et aktivt liv med fokus på fællesskab for både beboere og besøgende.

Godkendt til 38.000 kvm byggeri

Andrea Victoria Hernandez Bueno, urban designer og adjunkt i urban design på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet, har stået i spidsen for de studerendes projekt.

- Åparkkvarteret er et tydeligt defineret område, som afgrænses af både store bygninger og erhverv langs Jyllandsgade og selve Åparken som et naturområde. Det har givet gode muligheder for at lege med forskellige designparametre, som både skal indtænke klimaløsninger, for eksempel til håndtering af store mængder regnvand, og rekreative områder for de mennesker, der skal bo, arbejde og være på besøg i området, forklarer hun.

De studerendes arbejde med Åparkkvarteret fungerer som inspiration for det videre arbejde med masterplanen for området, der er godkendt til i alt 38.000 kvm byggeri.

En lille prik

Åparkkvarteret afgrænses mod syd af det kommende grønne åndehul, Åparken, og mod nord af Jyllandsgade.

Kvarteret udgør den nordlige del af Hjulmagerkvarteret, et nyt 235.000 kvm stort byudviklingsområde midt i Aalborg.

Hele kvarteret skal over de kommende år gennemgå en omfattende udvikling, hvor boliger, erhverv, grønne områder og infrastruktur kommer til at gå op i en højere enhed.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125