23948sdkhjf

Vandt med en enkelt håndskitse og omvendt byplanlægning: Nu har de skudt milliarder i området

Atypiske krav til udviklingen af Sydhavnskvarteret i Aarhus sætter blandt andet aftryk i lejekontrakterne

Et 26-etagers højt kontorhus, to hoteller, et spillested, Det Jyske Kunstakademi og en række andre kulturelle tilbud og aktører. Planerne for og udviklingen af næste store del af Aarhus’ gamle industrihavn, Sydhavnskvarteret, kører for fuld fart.

Entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard indtager sammen med pensionskassen PKA en nøglerolle i udviklingen, som efter planen når sin afslutning i 2026. Nu og her har byggearbejdet form af både renovering af to historiske bygninger og opførelsen af nye bygninger og byrum.

Duoen har sammen skudt 2 mia. kr. i Sydhavnskvarteret, skriver Børsen. Med tre år til bydelen står færdig, og knap to år før de første lejere kan flytte ind, er 65.000 kvm ud af 75.000 kvm lejet ud – herunder 17 ud af 26 etager i højhuset Akson, oplyser parterne bag projektet.

A. Enggaard og PKA arbejder sammen med et rådgiverteam bestående af den skandinaviske arkitektvirksomhed Aart, Schmidt Hammer Lassen, Rum3 Studio og Labland Architects. Derudover er flere lokale arkitekter involveret i forskellige enkeltbygninger i området.

En håndskitse

Vejen til de tusindvis af kvadratmeter startede med et atypisk bud i Aarhus Kommunes udbud tilbage i 2019.

I stedet for visualiseringer og volumenstudier blev udbuddet vundet på en vision, en enkelt håndskitse og på et oplæg til en proces med en række konkrete aktører med fælles drømme om at gå sammen om Sydhavnen.

Visionens afsæt var ideen om 'omvendt byplanlægning', hvor man har arbejdet med en tidlig proces for involvering af både nuværende og potentielle aktører i området. Involvering af aktørerne blev faciliteret, inden der blev tegnet en eneste bygning eller masterplan. Ideen var at skabe 'byliv før byrum før bygninger'.

- Kravet om at tænke byliv først var nytænkende og et udtryk for moderne byudvikling. Intet byliv, ingen god bydel, siger salgs- og udviklingschef i A. Enggaard i Aarhus, Peter Thorsgaard, om tilgangen i en pressemeddelelse.

- Den tankegang deler vi i høj grad, og det er også årsagen til, at vi gennem de senere år har udvidet vores interne kompetencer med en stærk bystrategisk afdeling, der er ansvarlig for at sikre, at byliv og byrum spiller en afgørende rolle, når vi udvikler, tilføjer han.

Krav i kontrakten

Mens de gamle industriaktiviteter for længst har forladt grunden, har kreative aktører og iværksættere slået sig ned i området, der samtidig spiller en rolle for Aarhus’ socialt udsatte.

Tidslinje - Sydhavnskvarteret i Aarhus

2018 – Aarhus Kommune opstarter udbud, hvor ni teams ender med at byde ind.

2019 – Team A. Enggaard A/S og Team PFA DK Ejendomme vinder udbuddet og tildeles betingede køberetter. Team A. Enggaards del rummer mulighed for opførelse af 75.000 etagekvadratmeter, mens Team PFA DK Ejendommes del rummer mulighed for opførelse af 14.000 etagekvadratmeter.

2020 – Bydelsplan for Sydhavnskvarteret godkendes i Aarhus Kommunes Byråd.

2021 – A. Enggaard tager første spadestik til den nye bydel.

2026 (forventet) – Den nye bydel er færdigopført.

Med afsæt i kommunal borgerinddragelse, der skulle afklare, hvilke kvaliteter bydelen skulle bygge på, blev der formuleret otte delstrategier. Udbuddet handlede i høj grad om, hvem der kunne vise de bedste veje til at gøre otte strategier til virkelighed. Her vandt Team A. Enggaard ved at have allieret sig med flere eksisterende aktører på Sydhavnen og potentielle nye aktører.

For at sikre områdets særtræk på sigt har A. Enggaard og PKA desuden besluttet at skrive de otte delstrategier ind i samtlige lejekontrakter, så nye lejere er helt bevidste om, hvilket område de bliver en del af samt hvilke aktører og aktiviteter, der skal indgå i området.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156