23948sdkhjf

Nyt vandværk har en kapacitet på 31 millioner glas vand om dagen

LM Byg har sat gang i seneste projekt på listen over vandværkbyggerier

I sidste uge var det en tom grund i Greve, og i dag er det et nyt vandværk under opførelse. Med andre ord er byggeriet af Greves nye vandværk, H2O-Fabrikken, netop skudt i gang

Råhusentreprenøren LM Byg står i konsortium med Vand & Teknik A/S for realiseringen af projektet. Sammen med Greve Vandværk markerede de projektets første milepæl med første spadestik den 29. september.

Det nye vandværk skal samle kommunens to vandværker i ét. Når det står færdigt i 2025, vil det have en årlig kapacitet på 2,8 mio. kbm blødere drikkevand - eller 31 mio. glas vand om dagen - og komme til at varetage vandforsyningen i størstedelen af Greve Kommune.

Materialerne til det nye vandværk er valgt ud fra et lavt CO2-indhold, ligesom der er fokus på design for adskillelse, så materialerne ville kunne genbruges eller genanvendelses senere hen.

- Udformningen på vandværket har fokus på at forene praktiske hensyn med æstetik og rekreative formål, udtaler Tina Braunstein, direktør, Greve Vandværk, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Området omkring det nye vandværk vil være åbent, så det inviterer til gå- eller cykelture for naboer og andre besøgene, lige som de naturfarvede facader og store, åbne vinduespartier vil give forbipasserende et indblik i vandets vej fra råvand til drikkevand.

Satsning på vandværksbyggerier

I foråret meldte LM Byg overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad, at selskabet vil være dansk markedsleder indenfor vandværksbyggerier

To måneder efter kunne Pihl Koncernens råhus-entreprenør så skrive Greves nye vandværk i bogen.

I den mellemliggende periode landede LM Byg - også sammen med Vand & Teknik - kontrakten på Solrødgård Vandværk.

Byggeriet af Nyt Greve Vandværk

Greve Vandværk ønsker at fremtidssikre vandforsyningen for forbrugerne i Greve med ét nyt vandværk.

LM Byg og Vand & Teknik er i fællesskab blevet udpeget som totalentreprenør på opgaven.

Nyt vandværk i Greve, som får det officielle navn ”H2O Fabrikken”, bliver det fjerde som LM Byg opfører.

Vand & Teknik har speciale indenfor design og udvikling af selve vandforsyningsanlægget.

Det nye vandværk opføres med to selvstændige behandlingslinjer med en total behandlingskapacitet på 2.8 mio. kbm om året og et rentvandsvolumen på 2500 kbm fordelt på to tanke.

Vandværket skal opføres med tilhørende blødgøringsanlæg. Vandværket skal desuden etableres med solcelleanlæg på taget. Derudover skal der etableres en adgangsvej.

Projektet forventes at starte ultimo maj 2023 med aflevering i 2025.

Aktører

Bygherre: Greve Vandværk A.m.b.a.

Bygherrerådgiver: Niras

Totalentreprenør: LM Byg A/S/Vand & Teknik konsortiet (LM Byg og Vand & Teknik)

Arkitekt: Ginneruparkitekter

Rådgivende ingeniører: Drias Rådgivende Ingeniører

Kilde: LM Byg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094