23948sdkhjf

Efter fem års forarbejde sætter entreprenør signatur til 300 millioner

JCN Bolig vender tilbage til Gellerup med nyt stort boligprojekt. En option kan gøre byggeriet endnu større

JCN Bolig bygger videre i Gellerup sammen med PKA Pension. Boligentreprenøren har nu underskrevet aftalen på boligprojektet Trille Lucassens Gade ved indgangen til Gellerupparken.

Projektet omfatter 154 boliger på i alt 13.840 kvm med option på yderligere 14 boliger på 1.611 kvm. Samlet er værdien cirka 300 mio. kr. inklusive optionsetapen.

Projektet er en kombination af etageboliger og rækkehuse. De sydlige rækkehusene udføres som et pilotprojekt, hvor de skal overholde et bæredygtighedskrav til CO2-aftryk på maksimalt 7,32 kg/kvm. 

Hele projektet på Trille Lucassens Gade skal derudover certificeres med DGNB Guld.

Undervejs i årevis

I 2017 vandt JCN Bolig to renoveringsopgaver på blokkene B4 og B7 i Gellerup. B4 omfattede blandt andet etablering af ”Den Gyldne Port”, der i dag udgør porten til området. 

Sammen med udbuddet af B7 vandt entreprenørfirmaet også retten til at opføre projektet Trille Lucassens Gade ved at byde ind med et projekt i samarbejde med PKA Pension. 

I november 2022 gav entreprenørfirmaet det endelige håndslag med PKA Pension på projektet. Siden er der arbejdet med at få projektet tilpasset lokalplanen, og de sidste detaljer fra PKA Pension samt blive enige med Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune om projektet og præmisserne for grundsalget, der fulgte med det vundne projekt.

Nu er købsaftalen på jorden og totalentrepriseaftalen på projektet nu underskrevet.

Projektering hos JCN Bolig er nu startet, og entreprenøren håber at få byggetilladelse omkring 1. februar 2024 og går derefter i jorden i Gellerup i foråret.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126