23948sdkhjf

På én nat forsvandt 980 ton tung motorvejsbro

De helt store maskiner var kørt frem til weekendens arbejde på Østjyske Motorvej

Se video længere ned i artiklen.

Lørdag kl. 19.00 blev trafikanterne sendt ud på en omkørselsrute, da Vejdirektoratet totalspærrede et stykke af E45 Østjyske Motorvej syd for Skanderborg. 

En bro skulle i løbet af 14 timer rives ned for at give plads til, at motorvejen kan udvides fra fire til seks spor.

Mandskab og maskiner knoklede på i nattens mørke for at bryde den 40 år gamle og 980 ton tunge bro ned. 

Næste morgen var broen væk.

Holdet bag den slidsomme opgave bestod af Vejdirektoratet, Rambøll, MT Højgaard, P. Olesen og Terranor. 

Projektet begyndte med at sikre motorvejen mod skader ved at udlægge store jernplader under broen. Herefter blev brodækket klippet ned i bidder, fundamenterne blev gravet op, og oprydningsarbejdet gik i gang.

Arbejdet med at bygge en ny bro, med plads til de ekstra spor under sig, er nu gået i gang, og Vejdirektoratet forventer, at den står klar i juli 2024.

Forsinkelse

Under spærringen af motorvejen skulle skiltning med omkørselsruter varsle trafikanterne om nedrivningen. Trafikken forløb fint frem mod klokken 09.00 søndag morgen, hvor planen var at genåbne motorvejen.

I mellemtiden blev arbejdet med at rive broen ned dog forsinket, og først kl. 12.30 søndag kunne Vejdirektoratet genåbne motorvejen i begge retninger.

- Vi kom desværre lidt dårligt fra start, da vi havde problemer med at få spærret motorvejen af lørdag aften. Der var nogle påkørsler af afspærringen, som vi var nødt til at reetablere, og det forsinkede hele processen, , siger projektchef John Kjærsgaard i en pressemeddelelse. 

- Derudover var der et uventet nedbrud på et par maskiner undervejs, og selvom der stod rigeligt af maskiner klar til at tager over, og vores entreprenør arbejdede på højtryk, tog arbejdet bare længere tid at komme helt i mål med, tilføjer han.

Udfordringerne betød forsinkelse på motorvejen søndag sidst på formiddagen og omkring middag.

Vejdirektoratet evaluerer nu forløbet, inden yderligere otte broer mellem Aarhus og Vejle skal fjernes i de kommende år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141