23948sdkhjf

Vil have ny industri på Lolland

Adgangen til de globale marked med blandt andet Femern-forbindelsen åbner for en helt ny industri på Lolland

Melkartofler, printplader og Femern-tunnelen. 

Normalt ikke tre ord der umiddelbart burde optræde i samme artikel, men det laver Business Lolland Falster nu om på. 

Ifølge en pressemeddelelse har erhvervsorganisationen i samarbejde med Niras og landbrugsrådgivningen VKST taget initiativ til at undersøge muligheden for at etablere en stivelses- og proteinfabrik på Lolland-Falster.

99 pct. eksport

I dag eksporterer de danske stivelsesfabrikker 99 pct. af produktionen, og Danmark har et godt ry på det globale marked, fortæller Steen Simonsen, konsulent i Niras. 

- Der er gode muligheder for at etablere produktion i Syddanmark med en fabrik på Nordfalster, fordi efterspørgslen er så stor og vil fortsætte med at stige, siger Steen Simonsen i meddelelsen.

Netop eksport vil blive langt lettere blandt andet med den kommende Femern-forbindelse, mener Steffen Lund, investeringschef Business Lolland-Falster.

- En fremtidig stivelses- og proteinfabrik kan med fordel placeres på Nordfalster tæt på motorvejen. Der er rigeligt med landbrugsjord til at dyrke kartofler på Lolland-Falster og Sydsjælland, der er god økonomi i det i forhold til produktion af korn, og med den kommende Femern-forbindelse er der hurtige transportmuligheder af de færdige produkter, siger Steffen Lund.

Kartofler til stivelsesprodukter er hidtil kun blevet produceret i Jylland, hvor de fire eneste danske kartoffelmels- og stivelsesfabrikker ligger. 

Det nye initiative retter sig mod landmænd på Lolland-Falster og Sydsjælland, der er interesseret i at dyrke kartofler og være med i ejerskabet af fabrikken.

Printplader

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at bruge stivelsen i kartofler til en lang række forskellige ingredienser i fødevareproduktion og i den tekniske industri, lyder det. 

Det er især en stor stigning i brugen af kartoffelstivelse til teknisk brug som limning af printplader, der har fået efterspørgslen til at stige kraftigt de seneste år. Priserne er op til 25 pct. højere på verdensplan, end de tidligere har været, og her vil de blive liggende fremover. 

- Der er stort pres på markedet, fordi der ikke bliver produceret nok kartoffelstivelse, siger Steen Simonsen fra Niras. 

Ifølge VKST skal der dyrkes kartofler på 7.000 hektar, og det areal kan sagtens findes på Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor kartoflerne i givet fald vil afløse korn som afgrøde.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11