23948sdkhjf

Banedanmark begynder nyt broprojekt på Femern-strækningen

På søndag begynder arbejdet med endnu en bro i Femern-projektet. Det handler om at udvide broen over Guldborg Sund med et ekstra jernbanespor

29 pæle skal bores ned i havbunden. 11 brofag skal støbes lokalt. 50.000 m3 havbund skal udgraves for at kunne arbejde i området. 

Det er blot nogle af de ting, der nu bevæger sig fra tegnebræt til virkelighed, når Banedanmark udvider Kong Frederik IX's bro.

Broen over Guldborg Sund udvides med et ekstra jernbanespor, så den er klar til fremtidens dobbeltsporede bane mellem Ringsted og Femern, skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Ny bro over Guldborg Sund

  • Kong Frederik IX's bro over Guldborg Sund skal opgraderes og udvides med et ekstra jernbanespor.
  • I den forbindelse udvides broen med 29 pæle.
  • 11 brofag støbes på selve byggepladsen. Bropillerne bliver støbt direkte i vandet.
  • Broen forventes at stå klar i 2026, hvorefter der bliver etableret kørestrøm på både den nye og den eksisterende bro
  • Det ikoniske brotårn består.
  • Broen vil fortsat være en klapbro for at sejltrafikken kan fortsætte.

Banedanmark

Opgraderingen af broen er et vigtigt led i Ringsted-Femern Banen, og den elektrificerede, dobbeltsporede jernbaneklapbro kommer til at have stor betydning både lokalt og for fremtidens tog, der skal fra Tyskland til Sverige. 

Banedanmark markerer opstarten af brobyggeriet søndag den 29. oktober. Her er der mulighed for at komme med helt ind på byggepladsen og se, hvordan vi bygger den nye bro.

- Det er et vigtigt arbejde, vi nu går i gang med, og jeg glæder mig til at fejre opstarten sammen med folk i området," fortæller anlægsdirektør i Banedanmark, Peter Jonasson.

Selskabet oplyser, at man blandt andet vil støbe broelementerne lokalt på byggepladsen, mens bropillerne støbes direkte i vandet. 

- Senere i projektet har vi en speciallavet kran til at transportere klappen ud på sundet. Vi skal jo bygge en ny bro, der skal sættes sammen med den eksisterende jernbaneklapbro, og den klapbro skal fortsat være funktionsdygtig, siger Mette Koch Sonnenborg, der er projektleder i Banedanmark.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093