23948sdkhjf

Udvikler køber 107.000 kvm ved Fynske Motorvej

Kerteminde Kommune får mere end 20 mio. kr. for det motorvejsnære areal

De titusindvis af trafikanter, som dagligt bruger motorvejen over Fyn, får udsyn til endnu en byggeplads.

Ejendomsudvikleren Nexst Development har købt 107.000 kvm erhvervsjord i Langeskov Syd mellem Odense og Nyborg af Kerteminde Kommune.

Grunden er del af et erhvervsområde, der grænser op til den fynske motorvej, og køberen har da også planer om drift af en logistikvirksomhed og opførelsen af et højlager på det motorvejsnære areal.

- Vi har igennem længere tid haft en god dialog med Kerteminde Kommune om vilkårene for at kunne bruge grunden i Langeskov til det, vi har i tankerne, siger direktør i Nexst Development, Morten Wismann, i en pressemeddelelse.

Mere end 20 millioner

Handlen har været længe undervejs. 

Allerede i foråret 2022 henvendte projektudvikleren sig til Kerteminde Kommune og reserverede de godt 10,7 hektar erhvervsjord. Siden har der været forhandlinger om vilkårene i lokalplanerne for området og vilkårene for salget, som nu er faldet på plads og er blevet politisk godkendt.

- Jeg er glad for, at byrådet har godkendt den betingede købsaftale, så vi kan gå i gang med trække stregerne til, hvordan byggeriet kan se ud og forhåbentlig få en lokalplan på plads inden for relativt kort tid, siger Morten Wismann.

Salget tilfører den fynske kommune over 20 mio. kr., og overtagelsesdatoen forventes at blive i midten af 2025. Salget er betinget af, at der udarbejdes ny lokalplan for arealet.

Hvis handelen gennemføres som planlagt, er der efterfølgende nu godt 30.000 kvm erhvervsjord tilbage i Langeskov Syd.

- Så vi skal have kigget på, hvor og hvordan vi kan udbyde nye arealer til attraktive erhvervsgrunde, siger Klavs Lauridsen, der er formand for Kerteminde Kommunes Erhverv- og Vækstudvalg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109