23948sdkhjf

På tegnebrættet i 14 år: Nu er udvidelse af fynsk center begyndt

Tarup Centret i Odense står over for en større udvidelse, og nu det længeventet første spadestik taget

Ventetiden er endelig forbi.

I over et årti har en udvidelse af butikscenteret i Odense været undervejs. Tarup Centeret, som i dag tæller 44 butikker og 600 gratis p-pladser, kan se frem til to nye etager, som tilfører 1.500 kvm til det fynske center.

I stueplan rykker lavprisvarehuset Harald Nyborg ind, mens 1. salen vil blive lejet ud til et bredt udvalg af butikker. Desuden regner centeret også med, at der vil komme nye spisesteder.

Bag udvidelsen står Jorton. Entreprenøren, som har en afdeling i Odense, skal opføre tilbygningen som en totalentreprise. Og hos Jorton er man glade for samarbejdet og den åbne dialog om ønsker og krav til det endelige byggeri, som der har været.

- Det har været en god proces frem mod det første spadestik. Alle har spillet med åbne kort, og det gør vejen til et veludført projekt meget lettere. Nu går de store maskiner i gang, og inden længe kan Tarup Centrets mange besøgende se frem til endnu flere shopping-muligheder, fortæller Martin Jepsen, tilbudschef hos Jorton.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094