23948sdkhjf

Vandt udbud for seks år siden: Nu er entreprenøren fundet

Byggetilladelsen er udstedt og kontrakten endeligt underskrevet med entreprenøren på 126 boliger ved Godsbanen i Aarhus

JCN Bolig har underskrevet en hovedentreprisekontrakt på opførsel af ZigZag Huset i Aarhus i samarbejde med Høgh & Rousing Invest A/S, som kommer til at stå for udlejning og drift af ejendommens lejemål.

Og det er et projekt, som har været meget længe undervejs. 

Høgh & Rousing Invest vandt således i efteråret 2017 muligheden for at opføre cirka 120 boliger mellem den gamle Godsbanegård og Scandinavian Center. Projektet er tegnet af E&N Arkitekter, og Artelia er ingeniør på opgaven.

I 2018 blev JCN Bolig så kontaktet i forbindelse med de indledende forhandlinger. I processen blev der udarbejdet flere overslag for at ramme projektøkonomien. Prisen lå væsentligt over det budget, bygherren havde, og det skyldtes, at projektet var meget kompliceret i design og specielt i forhold til konstruktioner. 

I den efterfølgende proces er projektet derfor blandt andet blevet tilpasset til brug af betonelementer i stedet for beton støbt på stedet - uden at ændre væsentligt på E&N Arktekters arkitektur, understreger parterne i en pressemeddelelse.

Men nu realiseres så det projekt, der i sin tid vandt det kommunale udbud. 

Hovedprojekteringen er afsluttet, byggetilladelsen er udstedt, og i fredags blev kontrakten så endeligt underskrevet. Pæleramningen gik i gang allerede efter sommerferien, og man skal 26–30 meter ned i jorden.

Zigzag mellem bygningerne

ZigZag Huset består af 126 boliger og otte erhvervslokaler i stueplan, fordelt på to små caféer i gavlene og seks kontorer. I alt 11.808 kvm - heraf 920 kvm til erhvervslokalerne.

Bebyggelsen består af syv tårne med adgang til fire-fem lejligheder per etage. Imellem de syv forskudte bygninger opstår zigzag-formen, og her skabes der grønne gårdrum med ophold. Der er tagterrasser til både privat og til fælles ophold.

I designet nedskaleres taget ned mod bygningen ved Godsbanen. Mod Sonnesgade ligger lejlighederne i stueplan hævet ca. 1,2 m. over terræn for at skabe privatliv.

Betonarbejdet med JCN Boligs egne folk havde opstart i uge 44, og aflevering bliver i juni 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125