23948sdkhjf

Kinesisk bud på elektriske maskiner

XCMG, som er kinesisk og blandt verdens allerstørste producenter af entreprenørmaskiner, byder nu på eldrevne maskiner

I Danmark har entreprenørerne i mange år rynket på næsen af kinesiske maskiner, og her er det som om, at det kun er de mest kendte mærker, der dur. Men det største af de kinesiske mærker, XCMG har i en årrække udviklet på maskinernes kvalitet, og mærket har også dansk forhandler, nemlig J-Maskiner.

- Vi oplever en stigende interesse for maskinerne, og flere ser dem som et brugbart alternativ til de gængse mærker. Kvaliteten og førerkomforten er blevet langt bedre, og jeg vil vove den påstand, at der i dag ikke er meget forskel på en XCMG og de gængse mærker, som danske entreprenører ellers foretrækker, siger Jos van Ewijk, der er hollænder, men har boet i Danmark i mange år. Han holder til i sønderjyske Rødekro med sit firma.

Blevet meget bedre

Tilbage omkring årtusindskiftet testede vi på Licitationen - Byggeriets Dagblad entreprenørmaskiner i Finland sammen med to øvrige skandinaviske medier, og her var XCMG med på et wild card et enkelt år, og indtrykket var ikke imponerende. Men det har ændret sig markant siden, og i dag fremstår maskinerne helt anderledes, og har ligeledes godt fat i en række af de europæiske markeder.

Fra midten af december kan i Danmark vi levere en serieproduceret elektrisk 19 tons XCMG gummihjulslæsser. Den har en batterikapacitet på 282 kW, samt en driftstid på ca. 8 timers effektiv brug Jos van Ewijk, adm. direktør J-Maskiner, Rødekro

- Fra midten af december kan vi i Danmark levere en serieproduceret elektrisk 19 tons XCMG gummihjulslæsser.  Den har en batterikapacitet på 282 kW, samt en driftstid på cirka 8 timers effektiv brug, fortæller Jos van Ewijk.

Fyldes på 50 minutter

Maskinen kan ifølge importøren lades op på cirka 50 minutter på en 300 kW ladestation, og alternativt fås batteripakker på både 190 kW og 550 kW, der kan tages med ud på byggepladsen.

- Batteripakken gør, at man kan forlænge arbejdsdagen, skulle det være nødvendigt, siger Jos van Ewijk til Licitationen.

Snart i Danmark

Den nye læssemaskine kommer til Danmark i midten af december, og vil således kunne ses i firmaet i Rødekro, hvor der vil være dem-dage og mulighed for selv at prøve den af.

Firmaet J-Maskiner har på samme tid eksisteret i 15 år, hvilket markeres ved samme lejlighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125