23948sdkhjf

Analyse: Samfundsgevinst ved eldrevne entreprenørmaskiner større end ventet

Konference: Det koster at tage grønne initiativer. En omlægning fra fossil drift til eldrift i bygge- og anlægssektoren er undervejs, og det kræver investeringer. Men omregner man udgiften til udgift pr. ton sparet CO2, er det inden for det acceptable

Når CO-PI, Center for Offentlig-Privat Innovation i dag samler flere end 200 interessenter til konferencen Grønt Gearskifte i Industriens Hus i København, så er det blandt andet med baggrund i en grundig analyse foretaget af EY af, hvilke gevinster, der er ved at anvende eldrevne maskiner i bygge- og anlægsbranchen i forhold til fossildrevne maskiner.

Interessefællesskabet går på tværs af de forskellige interessenter i bygge- og anlægssektoren. Det gælder lige fra bygherren over rådgiveren til den udførende, leverandører og producenter af maskiner, samt udlejere i branchen.

- Gevinsterne er mange ved at anvende de eldrevne maskiner fremfor at køre med dieseldrevne maskiner, siger Ole Bech Lykkebo, der er programchef i centret.

En samfundsgevinst

Formålet med en samfundsøkonomisk analyse er at vurdere, om et projekt eller et tiltag (her omstilling til emissionsfri arbejdsmaskiner) samlet set er en gevinst for samfundet, når man medtager alle konsekvenser for alle aktører i Danmark.

- Der er en klar klimagevinst. Der er også en klar støjgevinst, og så er der en lidt overraskende stor sundhedsgevinst. Det medfører blandt andet færre dødsfald og færre sygedage, siger Ole Bech Lykkebo til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Ole Bech Lykkebo forklarer, at analysen opgør to centrale resultater; Nemlig nutidsværdiender inkluderer alle gevinster og omkostninger, som er værdisat over hele analyseperioden. En positiv nutidsværdi betyder altså, at gevinsterne samlet set er større end omkostningerne. Det er et godt mål for de samlede konsekvenser for samfundet.

Skyggeprisen ofte negativ

Skyggeprisen viser summen af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger pr. ton CO2, der bliver sparet over hele analyseperioden. Skyggeprisen er ofte negativ. Det betyder, at værdien af alle gevinster (ekskl. CO2) er mindre end omkostningerne. Skyggeprisen er et godt mål til at sammenligne store og små projekter, når man er interesseret i at reducere CO2-udledningen.

- Når vi i dag mødes, så handler det om at skifte grønt gear og få omstillingen op i fart. Det kan den enkelte bygherre og leverandør ikke gøre hver for sig alene. Vi har brug for skala og handling i hele værdikæden nu. Det kræver desuden en tæt mellem bygherrer og leverandører om, hvordan det bedst gøres rent praktisk. Så den snak tager vi også i dag, siger Ole Bech Lykkebo.

Allerede delvist i gang

Processen er dog undervejs, for der investeres allerede kraftigt i elektriske maskiner. Især udlejningsbranchen har fundet ud af, at det er en farbar vej at gå. Det gælder dog hidtil kun maskiner under ca. tre tons. Når maskinerne bliver større, tøver alle, for dels er maskinen mindst dobbelt så dyr som en konventionel maskine, og dels er tilgængeligheden til denne type – med enkelte undtagelser, meget begrænset.

En skyggepris på 1.500 kr. pr. fortrængt ton CO2 er faktisk et godt tilbud. For vi kommer som samfund meget sandsynligt også til at gennemføre andre, dyrere tiltag, hvis vi skal nå målsætningen om 70 pct. mindre udledning i 2030 Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI

Når man ser på gevinsten for samfundet, er en mindre luftforurening 1,9 mia. kroner værd. Værdien af mindre støj værdisættes til 2,3 mia. kroner, og den reducerede CO2 anslås til at være 3,4 mia. kroner. Omregnet en udgift pr. ton sparede CO2, ligger prisen på et snit på -1.500 kroner pr. ton.

Et godt tilbud

- Og en skyggepris på 1.500 kr. pr. fortrængt ton CO2 er faktisk et godt tilbud. For vi kommer som samfund meget sandsynligt også til at gennemføre andre, dyrere tiltag, hvis vi skal nå målsætningen om 70 pct. mindre udledning i 2030. Så det er en meget fornuftigt investering. Det kan vi se nu, hvor vi har fået sat pris på de forskellige andre fordele ud over mindre CO2, som vi får ved at anvende elektriske maskiner, siger Ole Bech Lykkebo til Licitationen.

Forskel på størrelsen

Mens de mindre entreprenørmaskiner samfundsøkonomisk er meget rentable at købe, ser det anderledes ud, når det gælder de mellemstore maskiner. Mens gevinsten er 5.000 kr. pr. ton sparet CO2 for maskiner på 0-4 ton, ser det anderledes ud, når det gælder de større maskiner. I gruppen 8-16 ton er prisen høj, dvs. -12.300 kr., pr. ton sparet CO2, mens den er -5.600 kr. for en større maskine på 16-25 ton. For de i dansk kontekst store maskiner - større end 25 ton -, ligger prisen på -100 kroner pr. ton CO2.

Kilde: CO-PI

Hvem er CO-PI

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et offentligt privat samarbejde mel-lem Erhvervsministeriet, Finansministeriet, KL, Danske Regioner, DI, Dansk Erhverv og FH. CO-PI skal fremme grønne omstilling, skabe tid til velfærd og understøtte virksomhedernes vækst ved at stimulere til innovative offentlige indkøb i stor skala.

Analyse og business case

En samfundsøkonomisk analyse adskiller sig fra en business case på flere måder. Hvis man laver en business case for en kommune, vil der for eksempel ikke indgå tabte afgifter for staten. En business case for en entreprenør vil også være anderledes, da den typisk vil blive lavet i et prisniveau ekskl. moms og med en anden rente.

Kilde: CO-PI

Break-even punkt

For maskiner af størrelsen ‘mellem’ og ‘stor’ må meranskaffelsesprisen for elmaskinerne højst være henholdsvis 51pct. og 42 pct. for, at de bliver samfundsøkonomisk rentable. De lavere meranskaffelses omkostninger for de største maskiner skyldes, at de ofte er på elkabel i stedet for batteri og oftere specialfremstilles. 

Kilde: EY for CO-PI

Dem kan du møde

Skaleringsprocessen ’"Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner’ er et åbent, frivilligt partnerskab, som løbende optager flere offentlige bygherrer. CO-PI driver processen sammen med Gate21 og WeBuildDenmark. Pr. november 2023 deltager disse 18:

  • Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester, Københavns Kommune
  • Line Barfod, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune
  • Michael Vindfeldt, borgmester, Frederiksberg Kommune
  • Carsten Riis, adm. direktør, Metroselskabet & Hovedstadens Letbane​
  • Lars Gaardhøj, regionsrådsformand, Region Hovedstaden
  • Emil Fannike Kiær, politisk direktør, DI
  • Michael Troelsen, chefkonsulent, Entreprenørenheden, Aarhus Kommune
  • Nynne Bech, faglig leder, Livscyklus og Metoder, Metroselskabet & Hovedstadens Letbane
  • Helle Lange, udbudschef, Vejdirektoratet
  • Peter Munk, bygningschef, Aalborg kommune
  • Siv Raun Andersen, vicedirektør, Kildedal By
  • Bo Rasmussen, bestyrelsesformand, Novafos
  • Frank Schou Kruse, adm. direktør, Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
  • Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef, CG Jensen
  • Pia Gjellerup, direktør, CO-PI
  • Ole Bech Lykkebo, programchef, CO-PI

Producenter og leverandører:

Advent Technologies, Atlas Copco, Erenfred Pedersen, City Lift, GSV, Loxam, HG-Machines, Stemas, Volvo Entreprenørmaskiner, Stark, Unicon

CO-PI

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109