23948sdkhjf

Nordstern og PKA ruller den røde løber ud for 198 boliger

Håndværkernes arbejde på de tre første byggefelter i et nyt boligområde i Herning er netop blevet fejret

Der er sket meget - og meget forskelligt - på det tidligere sygehusområde i Herning, siden Nordstern i slutningen af 2022 begyndte at bygge knap 200 boliger for PKA i området, der er navngivet Herning+.

Byggeriet er foregået skridt for skridt, så de tre byggefelter i dag er ganske forskellige. Nogle boliger er således tæt ved færdigbygget, mens andre først lige er klar til rejsegilde. Og andre endnu er ikke fri af jorden.

Fælles er dog, at bygherre samt udvikler og totalentreprenør Nordstern netop har fejret håndværkernes arbejde med det, som bliver til i alt 198 boliger.

- Boligerne, vi opfører for PKA, skal svanemærkes, hvilket kræver en konstant opmærksomhed på brug af materialer og arbejdsgange. Det har derfor været en stor fordel for os at opføre byggerierne på denne måde, hvor de samme håndværkere kan udføre de samme opgaver på de forskellige bygninger og derved medtage deres erfaring, siger projektchef Kasper Ørskov Hede Jensen, Nordstern, i en pressemeddelelse.

198 PKA-boliger i Herning+

Bygherre: PKA

Ejendomsudvikler: Nordstern

Totalentreprenør: Nordstern

17.000 kvm med 198 boliger i varierende størrelse

Arkitekt: Sweco

Ingeniør: Afry

Kilde: Nordstern

Samtlige boliger på PKA’s kommende boligområde bliver certificeret med Svanemærket, det officielle nordiske miljømærke.

Nordstern erhvervede grunden i 2018 og har siden udviklet og opført byggeri på stedet.

Samtlige af PKA’s 198 boliger står klar i 2025.

I alt indeholder hele Herning+-projektet godt 56.000 kvm byggeret, som med tiden vil munde ud i alt cirka 600 boliger og et lignende antal p-pladser. PKA’s nye boligområde udgør 17.000 kvm og rummer i alt 198 boliger i en række karreer, foruden en p-kælder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125