23948sdkhjf

Københavnsk boligselskab fejrer første boliger uden for København

101 nye almene familie- og ungdomsboliger er godt på vej i Gentofte

Råhuset til en 101 boliger ny afdeling under Boligselskabet AKB, København var festens midtpunkt, da der blev markeret rejsegilde på Ørnegårdsvej i Gentofte.

Milepælen blev markeret med taler om byggeriet og ros til de udførende. Blandt de centrale aktører er arkitekter fra H+TNT, totalentreprenøren Dansk Boligbyg samt OJ Rådgivende Ingeniører.

- Det har længe været et stort ønske i kommunalbestyrelsen at få flere almene boliger til unge og familier, som efterspørger boliger i vores kommune. De nye boliger vil være med til at nedbringe den lange venteliste til ungdomsboliger markant, udtale Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte Kommune, ifølge en pressemeddelelse ved arrangementet.

Placeringen i Gentofte gør det til boligselskabets første boligafdeling uden for København.

Boligerne på Ørnegårdsvej er fordelt på 50 ungdomsboliger, 25 familieboliger og 26 boliger til beboere med lav betalingsevne.

Boligerne er opført som en karré omkring et lukket gårdrum. En struktur, der er valgt for at skærme mod støj fra den nærliggende motorvej. Alle boliger forsynes med altan mod gårdrummet.

Byggeriet forventes klar til de kommende beboere i efteråret 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094