23948sdkhjf

I oprør over planer om ferieby

Partner i Sleth Arkitekter er blandt idéfolkene bag planerne på Helgenæs

Porten til Helgenæs er navnet på en 22 hytter stor ferieby med spisested, vinbar og iskiosk på Helgenæs, en halvø på sydsiden af Djursland.

Bag projektet står en gruppe sommerhusejere, der i 2021 købte et nedlagt cementstøberi, der nu har indtaget en central placering i feriebyplanerne.

- Vi er folk, der gerne vil gøre noget for et område, der hænger mere og mere. Incitamentet har blandt andet været, at vi har en brugs, der er i knæ. Det her kunne få lidt flere folk til Helgenæs og give en større omsætning i Brugsen, siger arkitekten Rasmus Therkildsen, der er dels af ejerkredsen og partner i Sleth Arkitekter, til Stiften.dk.

Han understreger også, at planerne er at holde bebyggelsen lille og begrænset i størrelse og ikke at etablere et veritabelt feriecenter, som det er set andre steder rundt om i landet.

I ejerkredsen bag det tidligere cementstøberi, som har form af selskabet Asgilhøjevej 10 ApS, finder man også ejendomsinvestorer, en projektudviklingsdirektør fra MT Højgaard, partnere i advokatfirmaet Bech-Bruun, samt ejer af det store it-firma Systematic, Michael Holm.

Underskriftindsamling 

Lokalt er meningerne dog delte.

Mens Syddjurs Kommune har modtaget positive kommentarer om et farvel til cementstøberi-bygningen og mere liv i området, er en gruppe lokale særdeles kritiske.

De ønsker at bevare fred og skåne naturen i området.

En underskriftindsamling som med bagmændenes ord vil ”markere er tydeligt NEJ TAK som høringssvar til Syddjurs kommune” har i skrivende stund 224 underskrifter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094