23948sdkhjf

Maskinimport: Øget omsætning men mindre indtjening

Hos S.D. Kjærsgaard har der været fuld fart på forretningen i 2022-23, med stigende omsætning. Men indtjeningen er faldet med godt tre mio. kroner

Det har været et spændende år for S.D. Kjærsgaard, der er importør af Case til entreprenørdelen, og desuden har et stort ben i landbruget med salg af traktorer.

Firmaet har haft noget nær rekordomsætning på en lille halv milliard kroner, helt præcist 492,5 mio. kroner, hvilket er godt 20 mio. kroner mere end året før. Bruttoresultatet ligger blot 700.000 kroner under året før, men resultatet af den primære drift er faldet 20,6 mio. kroner til 16,3 mio. kroner.

Det smitter af på årets resultat som ender på 13,3 mio. kroner mod 16,5 mio. kroner året før.

Soliditetsgraden er faldet fra 48,4 procent til 37,8 procent, og overskudsgraden er ligeledes ramt og er faldet fra 4,4 procent til 3,3 procent.

Vi har haft et godt år til trods for nogle udfordringer, fordi det har været svært at skaffe maskiner. Men det er lykkedes for os at handle maskiner hjem fra partnere og kolleger i udlandet Palle Kjærsgaard, adm. direktør, S.D. Kjærsgaard.

Flere medarbejdere

Palle Kjærsgaard, adm. direktør i S.D. Kjærsgaard, forklarer at virksomheden har ansat flere medarbejdere i regnskabsåret, og det ses også i den øgede lønudgift. Firmaet beskæftiger nu 88 medarbejdere mod 81 året før.

- Vi har haft et godt år til trods for nogle udfordringer, fordi det har været svært at skaffe maskiner. Men det er lykkedes for os at handle maskiner hjem fra partnere og kolleger i udlandet, så vi har meget langt hen ad vejen kunnet hjælpe vores kunder, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

– Det er gået fra at være sælgers marked til at være købers marked. Vi havde lagt mange bestillinger ind, og de maskiner er nu kommet, og derfor har vi også en noget større lagerbeholdning som er øget med varer for 70 mio. kroner. som jo selvfølgelig også koster at have stående, siger han til Licitationen.

Ny afdeling på Sjælland

S.D. Kjærsgaard er samtidig ved at rykke ind i sin nye sjællandske afdeling. Her er landsdelens administration på plads, og man regner med at værkstedsfaciliteterne fungerer i løbet af første kvartal i år. Den hidtidige afdeling i Karlslunde er solgt, og dermed er det nu Ringsted, der er centrum for de sjællandske aktiviteter.

- Vi gælder os rigtigt meget til at få det hele til at køre i Ringsted. Og jeg håber da, at vores nye og stærkere tilstedeværelse på Sjælland, kan tilføre os yderligere aktivitet der, siger Palle Kjærsgaard.

Tilpasning i markedet

Palle Kjærsgaard mener at der er tale om en tilpasningsperiode i markedet.

- Der sker justeringer i øjeblikket. Overordnet er jeg egentligt ganske godt tilfreds, for vi har stadig aktivitet, selvom typen af arbejder i byggeriet ændrer sig lidt. Landbruget skal jo stadig passe jorden, også selvom erhvervet er presset. Men overordnet har tingene ændret sig fra det megatravle til lidt mere normaliserede forhold.

Ikke bange for el

På spørgsmålet om, hvorvidt han med en stor lagerbeholdning kan blive overhalet af udviklingen hen mod elektriske maskiner, siger han:

- Jeg tror ikke at markedet for elmaskiner vil blive så voldsomt foreløbigt. Vi har de mindre elmaskiner, og ja, det udvikler sig løbende, men der skal være en efterspørgsel på dem, og den er der ikke for nuværende, siger han. Han afviser dog ikke, at det vil ske med tiden, men han mener at der vil gå år. 

S.D. KJÆRSGAARD A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 492,5 471,2
Bruttofortjeneste 63,5 63,5
Resultat af primær drift 16,3 20,7
Resultat før skat 17,1 21,2
Årets resultat 13,3 16,5
Balancestatus 259,4 175,3
Egenkapital 98,1 84,8
Antal ansatte 88 81
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109