23948sdkhjf

Systra Danmark får rammeaftale med Sund & Bælt

Systra Danmark er tildelt en fireårig rammeaftale som jernbaneteknisk rådgiver for Sund & Bælt

Den danske del af det internationale rådgiver Systra er blevet tildelt en fireårig rammeaftale med Sund & Bælt.

Det skriver Systra Danmark på sin hjemmeside. 

Opgaver og projekter under rammeaftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med drift og vedligehold, mindre bygge-og anlægsopgaver, reinvestering og nyanskaffelser af jernbanetekniske anlæg og almindelige bygværker, lyder det i meddelelsen. 

Derudover omfatter rammeaftalen bygherrerådgivning og projektering af større infrastrukturprojekter, herunder forundersøgelser med anlægs-og miljømæssige vurderinger.

Rammeaftalen kommer efter et genudbud, da Sund & Bælt opsagde og derefter genudbød en tidligere aftalen. Det er denne, som Systra nu altså har vundet igen.

Sund & Bælt kan anvende aftalen i alle sine datterselskaber, oplyser Systra.

Rammeaftalen er en af fire rammeaftaler og løber de næste fire år.

Systra Danmark er en del af franske Systra Group med over 10.000 rådgivere på verdensplan og hovedkontor i Paris. Heraf arbejder 350 i Danmark som projektledere, rådgivere og specialister.

OPDATERET: Det fremgik tidligere, at kontrakten var til Femern-forbindelsen. Dette er ikke korrekt, aftalen er til Sund & Bælt. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187